Til «Herrens elendige»

Es 49,13–16

(Sjette årgang, 1847)

Ængstelige hjerte, op af din dvale, / glemmer du helt og holdent, hvad du har: / Frelserens venskab, / nåde og fællesskab? / Han lever endnu, den samme, han var!

Stands og vågn op! Tænk på, hvad du har – / ikke i dig, men i Frelseren kær: / ren og retfærdig, / værdig til himlen – / ikke i dig, men i ham er du!

Skønt du ikke kan føle og se det, / skønt du er syndig og skrøbelig – alligevel / har Kristus købt dig, / vasket og døbt dig, / bærer og bevarer også endnu din sjæl.

Midt under syndens daglige plage / har du dog en evig retfærdighed. / Jesus alene / har vasket os rene: / Pris være Lammet, som syndene bar!

Gud er i Kristus endnu din Fader, / Sønnen er endnu din broder, som døde; / den trofaste Ånd / endnu ved hånden / leder dig altid – er dette ikke nok?

O, hvilke undere de hellige er: / de er så salige og sukker så tungt; / de er så høje / og ser det så lidt; / de er i borgen,*) men har sjældent ro!

*) Sl 18,3; 91,2.

Vandre i tro, ikke se ham,**) / det er reglen, derved bliver det: / i korte minutter / kan følelsen nyde, / hvad vi i sandhed dog altid ejer.

**) 2 Kor 5,7.

Op da af dvalen, ængstelige hjerte, / glem ikke helt og holdent, hvad du har! / Selv i den time, / hvor den tykkeste tåge / skjuler solen, er solen dog der.