iii. ἱερόν, ναός.

I den engelske King James-oversættelse (A.V.) har vi kun det ene ord «temple» [tempel] for dem begge, og det er heller ikke let at se, hvordan vi kunne have markeret forskellen på dem. Alligevel er den meget reel, og at markere den ville ofte gøre den hellige beretning langt klarere og mere præcis. (Se Fuller, A Pisgah Sight of Palestine, s. 427.) Ἱερόν (= templum) er hele det hellige område, τέμενος, inklusive de ydre forgårde, forhallerne, søjlegangene og de øvrige bygninger, der hørte under selve templet: αἱ οἰκοδομαὶ τοῦ ἱεροῦ (Matt 24,1). Men ναός (= «aedes»), af ναίω, «habito» [jeg bor], som Guds egentlige bolig (ApG 7,48; 17,24; 1 Kor 6,19), οἶκος τοῦ Θεοῦ (Matt 12,4; jf. 2 Mos 23,19), det tyske «duom» eller «domus», Etym. note 1 er selve templet, det, der med særlig ret bærer det navn, fordi det er hjertet og midtpunktet i det hele: Det Hellige og Det Allerhelligste, der ofte kaldes ἁγίασμα (1 Makk 1,37; 3,45). Denne forskel fandtes og blev anerkendt i verdslig græsk om hedenske templer lige så vel som i bibelsk græsk om den sande Guds tempel (se Herodot, i. 181, 183; Thukydid, iv. 90 [τάφρον μὲν κύκλῳ περὶ τὸ ἱερὸν καὶ τὸν νεὼν ἔσκαπτον]; 5,18; ApG 29,24.27 [sandsynligvis ApG 19,24.27]). Den forudsættes efter min mening altid på alle steder, der handler om templet i Jerusalem, både hos Josefus, hos Filon, hos Septuaginta-oversætterne og i Det Nye Testamente. Ofte anerkendes den endda udtrykkeligt, som hos Josefus (Antt. viii. 3. 9), der efter at have beskrevet, hvordan Salomo byggede ναός, fortsætter: ναοὺ δ᾽ ἔξωθεν ἰερὸν ᾠκοδόμησεν ἐν τετραγώνῳ σχήματι. Et andet sted (Antt. xi 4. 3) beskriver han, hvordan samaritanerne bad jøderne om lov til at være med til at genopbygge Guds hus (συγκατασκευάσαι τὸν ναόν). Det bliver de nægtet (jf. Ezra 4,2); men ifølge hans beretning fik de lov til ἀφικνουμένοις εἰς τὸ ἰερὸν σέβειν τὸν Θεόν – et privilegium, som almindelige hedninger ikke havde, for de måtte under trussel om dødsstraf ikke gå længere ind end til deres egen ydre forgård (ApG 21,29–30; Filon, Leg. ad Cai. 31).

Denne forskel kan med fordel bringes i anvendelse på flere steder i Det Nye Testamente. Da Zakarias gik ind i «Herrens tempel» for at tænde røgelse, var folket, som ventede på, at han skulle komme tilbage, og som beskrives som stående «udenfor» (Luk 1,10), på en måde også i templet, nemlig i ἱερόν, mens han alene gik ind i ναός, «templet» i dets snævrere og mere ophøjede betydning. Vi læser igen og igen om, at Kristus underviste «i templet» (Matt 26,55; Luk 21,37; Joh 8,20), og vi forstår undertiden ikke, hvordan man der kunne føre lange samtaler uden at forstyrre gudstjenesten. Men dette «tempel» er altid ἱερόν, hvis forhaller og søjlegange egnede sig fortrinligt til den slags, som de også var bestemt til. Ind i ναός kom Herren aldrig i sin virksomhed på jorden; og da han var «født under loven», kunne han heller ikke have gjort det, for retten til at gå derind var forbeholdt præsterne alene. Det er næppe nødvendigt at sige, at vekselererne, køberne og sælgerne med deres får og okser, som Herren jager ud, bliver drevet ud af ἱερόν og ikke af ναός. Hvor vanhellig deres indtrængen end var, havde de dog ikke vovet at slå sig ned i templet i snævrere forstand (Matt 21,12; Joh 2,14). Når vi derimod læser om en anden Zakarias, der blev dræbt «mellem templet og alteret» (Matt 23,35), behøver vi kun at huske, at «templet» her er ναός, så forsvinder straks en vanskelighed, som måske har meldt sig for mange, nemlig: Stod alteret da ikke i templet? Hvordan kunne noget sted så beskrives som mellem de to? I ἰερόν stod utvivlsomt det kobberalter, der hentydes til her, men ikke i ναός: «i forgården til Herrens hus» (jf. Josefus, Antt. viii. 4. 1), hvor den hellige historieskriver (2 Krøn 24,21) lader dette mord finde sted, men ikke i selve ναός. Og hvor levende skildrer det ikke Judas’ fortvivlelse og trods, at han trænger helt ind i selve ναός (Matt 27,5), ind i det «adytum» [det inderste, utilgængelige rum], som var forbeholdt præsterne alene, og der kaster de forbandede blodpenge ned for fødderne af dem! De fortolkere, der hævder, at ναός her står for ἰερόν, burde fremføre et andet sted, hvor det ene ord bruges i stedet for det andet.