lviii. φέρω, φορέω.

Om forskellen mellem disse ord har Lobeck (Phrynichus, s. 585) følgende bemærkninger: «Inter φέρω et φορέω hoc interesse constat, quod illud actionem simplicem et transitoriam, hoc autem actionis ejusdem continuationem significat; verbi causâ ἀγγελίην φέρειν, est alicujus rei nuncium afferre, Herod. iii. 53 et 122; v. 14; ἀγγελίην φορέειν, iii. 34, nuncii munere apud aliquem fungi. Hinc et φορεῖν dicimur ea quae nobiscum circumferimus, quibus amicti indutique sumus, ut ἱμάτιον, τριβώνιον, δακτύλιον φορεῖν, tum quae ad habitum corporis pertinent.» [«Det står fast, at forskellen mellem φέρω og φορέω er, at det første betegner en enkel og forbigående handling, det sidste derimod en fortsættelse af den samme handling; for eksempel betyder ἀγγελίην φέρειν at bringe en meddelelse om noget, Herodot iii. 53 og 122; v. 14; ἀγγελίην φορέειν, iii. 34, at udføre et sendebuds tjeneste hos nogen. Derfor siges det også om os, at vi φορεῖν de ting, vi bærer rundt med os, og som vi er klædt og iført, fx ἱμάτιον, τριβώνιον, δακτύλιον φορεῖν (at bære kappe, slidt kappe eller ring), og dernæst det, der hører til legemets fremtræden.»] Han indrømmer dog derefter, at selv de bedste græske forfattere langtfra altid overholder denne forskel. Så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at forfatterne af Det Nye Testamente altid er tro mod denne regel – et eksempel på den præcision i ordbrugen, som så ofte overrasker os hos dem. De seks steder, hvor φορεῖν forekommer (Matt 11,8; Joh 19,5; Rom 13,4; 1 Kor 15,49, bis [to gange]; Jak 2,3), udtrykker det uden undtagelse ikke en tilfældig og midlertidig, men en vanemæssig og vedvarende måde at bære på. «Sic enim differt φορεῖν a φέρειν, ut hoc sit ferre, illud ferre solere» [«For φορεῖν adskiller sig således fra φέρειν, at dette betyder ‹at bære›, hint ‹at pleje at bære›»] (Fritzsche om Matt 11,8). En sætning hos Plutark (Apoph. Reg.), hvor begge ord forekommer, belyser meget godt deres forskellige brug. Om Xerxes fortæller han: ὀργισθεὶς δὲ Βαβυλωνίοις ἀποστᾶσι, καὶ κρατήσας, προσέταξεν ὅπλα μὴ φέρειν, ἀλλὰ ψάλλειν καὶ αὐλεῖν καὶ πορνοβοσκεῖν καὶ καπηλεύειν, καὶ φορεῖν κολπωτοὺς χιτῶνας. [«Da han var blevet vred på babylonierne, som havde gjort oprør, og havde overvundet dem, befalede han dem ikke at bære våben, men at spille på strengeinstrumenter og fløjte, holde bordeller, drive krohandel og gå i kjortler med vide folder.»] Våben ville kun blive båret ved særlige lejligheder, derfor φέρειν; men klæder bæres til daglig, derfor er ordet i anden del af sætningen skiftet ud med φορεῖν.