🏺 Bibelsk arkæologi · Babylon og eksilet
Seglaftrykket med Baruk – ægte eller falsk?
To lerseglaftryk med teksten «Berekjahu, søn af Nerijahu, skriveren» – den fulde form af navnet Baruk, Nerijas søn, Jeremias' skriver. De blev engang regnet for et af de stærkeste fund fra Jeremias' tid, men deres ægthed er i dag stærkt omstridt.

Foto: Berachyahu ben Neriah · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 600 f.Kr. (hvis ægte)
- Fundet
- Købt på antikvitetsmarkedet; det første aftryk udgivet 1978 af Nahman Avigad, det andet 1996
- Findes i dag
- Det første aftryk i Israel Museum, Jerusalem; det andet i privat eje
- Periode
- Babylon og eksilet (ca. 640–539 f.Kr.)
Om fundet
I 1970'erne dukkede en samling på omkring 250 seglaftryk (bullae) op hos antikvitetshandlere i Jerusalem. Ifølge handlerne stammede de fra et brændt arkiv et sted i Juda, men findestedet kendes ikke. Den anerkendte israelske seglforsker Nahman Avigad udgav dem, og et af aftrykkene vakte særlig opsigt.
Aftrykket er en lille lerklump på størrelse med en fingernegl. På tre linjer, adskilt af dobbelte streger, står der i oldhebraisk skrift: «Tilhørende Berekjahu, søn af Nerijahu, skriveren». Berekjahu betyder «Herren velsigner» og er den lange form af navnet Baruk; Nerijahu er den lange form af Nerija. Endelsen -jahu er en form af Guds navn.
I 1996 blev endnu et aftryk af samme segl offentliggjort, også fra handelen. Det tilhørte en privatsamler, og på kanten ses et fingeraftryk, som nogle mente kunne stamme fra den, der forseglede dokumentet. Fra den samme samling som det første aftryk kom også et aftryk med navnet «Jerahmeel, kongens søn», som minder om den kongesøn, der skulle arrestere Baruk og Jeremias (Jer 36,26).
Fordi ingen af aftrykkene er fundet ved en kontrolleret udgravning, kan man ikke bruge fundlaget til at datere eller bekræfte dem. Det er grunden til, at spørgsmålet om ægthed fylder så meget i dette tilfælde.
Betydning for Bibelen
Baruk, Nerijas søn, var Jeremias' skriver. Han skrev profetens ord ned på en bogrulle og læste dem op i templet (Jer 36,4–10), skrev rullen igen, da kong Jojakim havde brændt den (Jer 36,32), og var vidne ved Jeremias' jordkøb (Jer 32,12). Hvis aftrykkene er ægte, er de et personligt spor efter Baruk selv, og titlen «skriveren» passer præcist til Bibelens omtale af ham. Er de forfalskede, siger de intet om Baruk. Bibelens beretning om Baruk afhænger ikke af aftrykkene, og andre sikre fund fra udgravninger, fx aftrykket med Gemarja, Shafans søn, viser, at der fandtes skrivere med segl i Jerusalem på hans tid.
Til diskussion
I 2014 undersøgte geologen Yuval Goren og arkæologen Eran Arie det første aftryk og andre fra samme samling. De fandt træk, som de mente pegede på forfalskning, og konkluderede, at aftrykket ikke kan regnes for ægte. Andre forskere har holdt fast ved ægtheden eller regner spørgsmålet for uafgjort. Efter flere forfalskningssager med indskrifter fra antikvitetshandelen behandler mange forskere i dag alle ikke-udgravede segl med stor forsigtighed.
Bibelsteder
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.