🏺 Bibelsk arkæologi · Assyrerne og Juda
Nineve
Ruinerne af Assyriens sidste og største hovedstad ligger ved Tigris over for Mosul i Irak. Udgravningerne har givet paladser med relieffer, Assurbanipals bibliotek og byens mægtige mure – og vist, at den by, Jonas og Nahum talte om, var en af oldtidens største byer.
Foto: Photonashwan · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Foto: Fredarch · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
- Datering
- hovedstad ca. 700–612 f.Kr.; ødelagt 612 f.Kr.
- Fundet
- Udgravet fra 1840'erne af bl.a. Paul-Émile Botta, Austen Henry Layard og Hormuzd Rassam; senere irakiske og internationale udgravninger
- Periode
- Assyrerne og Juda (ca. 745–640 f.Kr.)
Om fundet
Nineve er en meget gammel by, men den blev først rigets hovedstad, da Sankerib omkring år 700 f.Kr. gjorde den til sin residens. Han omgav den med en mur på omkring 12 km med 15 porte, byggede sit «palads uden lige» og førte vand til byens haver ad kanaler og en akvædukt fra bjergene. Byen dækkede ca. 750 hektar og var en af de største byer i datidens verden.
Ruinerne består af to store høje inden for muren: Kuyunjik med paladserne og Nebi Yunus, hvor en moské ifølge tradition rummede profeten Jonas' grav. I 1840'erne og 1850'erne fandt Layard og Rassam Sankeribs palads med Lakish-relieffet og Assurbanipals nordpalads med de berømte løvejagtsrelieffer. Her lå også tusindvis af lertavler fra Assurbanipals bibliotek, bl.a. Gilgamesh-eposet med beretningen om en stor flod.
I 612 f.Kr. blev Nineve indtaget og brændt af babyloniere og medere. Det fortæller en babylonsk krønike, og udgravningerne har fundet tydelige spor efter brand og kamp ved portene. Byen blev aldrig genrejst som stormagtscentrum. Flere af de genopbyggede porte og moskeen på Nebi Yunus blev beskadiget eller sprængt af Islamisk Stat i 2014–2016.
Betydning for Bibelen
Nineve nævnes allerede i 1 Mos 10,11 og bliver i Jonas' Bog «den store by» (Jon 1,2; 3,3; 4,11), som omvender sig ved Jonas' forkyndelse – noget Jesus henviser til (Matt 12,41). Sankerib vendte hjem til Nineve efter felttoget mod Juda (2 Kong 19,36). Nahum og Sefanias forudsagde byens fald og ødelæggelse (Nah 3,1–7; Sef 2,13–15), og det skete i 612 f.Kr. Udgravningerne bekræfter byens størrelse og pragt, assyrernes grusomhed i krig, som relieffer og indskrifter skildrer, og den totale ødelæggelse. De bekræfter ikke Jonas' besøg, som ikke har sat sig spor i de assyriske kilder.
Til diskussion
Udtrykket «en tur på tre dagsrejser» (Jon 3,3) er tolket som byens omkreds, som hele området med forstæder eller som den tid, det tog at prædike i hele byen. Tallet på 120.000 i Jon 4,11 er af nogle blevet anset for for højt, mens andre finder det rimeligt for en by af Nineves størrelse. Nah 2,7 om flodernes dæmninger sættes af nogle i forbindelse med en oversvømmelse ved erobringen, men det er usikkert.
Bibelsteder
Jon 3,3 · Nah 3,1–7 · Jon 1,2 · Jon 4,11 · Sef 2,13–15 · 2 Kong 19,36 · 1 Mos 10,11 · Matt 12,41
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.