🏺 Bibelsk arkæologi · Perserne og tiden mellem testamenterne

Hasmonæernes mønter

Små bronzemønter præget af de jødiske præstekonger, makkabæernes efterkommere. De bærer hebraisk skrift, overflødighedshorn, ankre og stjerner, men ingen menneskebilleder, og de var i brug langt ind i Jesu tid.

🏺 Se fundet i studiebibelen

**Bronzemønt med hebraisk indskrift og to overflødighedshorn, præget under Johannes Hyrkan**
Foto: American Numismatic Society · fri af ophavsret · Wikimedia Commons

**Bronzemønt fra Alexander Jannaios' tid med overflødighedshorn og hebraisk indskrift**
Foto: Atzmonit · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons

**Mønt præget af Mattathias Antigonos med den syvarmede lysestage fra templet**
Foto: Antigone II (Mattathiah ; roi hasmonéen). Autorité émettrice de monnaie Hasmonéens (dynast · fri af ophavsret · Wikimedia Commons

Datering: ca. 130–37 f.Kr.
Fundet: Fundet i store mængder ved udgravninger i hele Israel siden 1800-tallet, især i Jerusalem
Findes i dag: Bl.a. Israel Museum, Jerusalem, og mange andre møntsamlinger
Periode: Perserne og tiden mellem testamenterne (539–37 f.Kr.)

Om fundet

Efter makkabæernes oprør mod Antiokos IV fik Judæa efterhånden selvstyre under makkabæernes slægt, hasmonæerne. De var både ypperstepræster og fyrster, og fra omkring 104 f.Kr. (Aristobul I eller Alexander Jannaios, 103–76 f.Kr.) kaldte de sig også konger. Som tegn på deres selvstændighed prægede de egne mønter. Det var små bronzemønter, prutot, af ringe værdi, beregnet til daglig handel.

Mange mønter har på forsiden en indskrift i den gamle hebraiske skrift inden for en krans, fx «Jehohanan, ypperstepræsten, og jødernes råd». På bagsiden ses to overflødighedshorn med et granatæble imellem, et billede på velsignelse og frugtbarhed. Jehohanan er det hebraiske navn for Johannes, og mønterne knyttes normalt til Johannes Hyrkan I (134–104 f.Kr.). Alexander Jannaios prægede blandt andet små mønter med et anker og en stjerne og med teksten «Kong Alexander» på græsk og «Jonatan, kongen» på hebraisk.

Hasmonæernes mønter afbilder ikke mennesker eller dyr, i modsætning til de græske kongers mønter, der viste kongens portræt. Det skyldtes buddet mod billeder (2 Mos 20,4). Den sidste hasmonæiske konge, Mattathias Antigonos (40–37 f.Kr.), satte på nogle mønter den syvarmede lysestage, menoraen, fra templet. Det er en af de ældste kendte afbildninger af menoraen.

Mønterne blev præget i store mængder og cirkulerede længe. Små hasmonæiske mønter er derfor almindelige fund i lag fra 1. århundrede e.Kr.

Betydning for Bibelen

Mønterne er et konkret vidnesbyrd om tiden mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, hvor jøderne efter Antiokos IV's forfølgelse fik deres eget styre. Den genindvielse af templet, som jøderne fejrede hvert år, og som Jesus deltog i (Joh 10,22), stammer fra makkabæernes sejr i 164 f.Kr. Mange forskere mener, at Alexander Jannaios' små mønter stadig var i brug på Jesu tid og var blandt de småmønter, den fattige enke lagde i tempelblokken (Mark 12,42). Det kan dog ikke bevises, hvilken mønt hun gav. Mønterne viser også, at hasmonæerne forenede kongemagt og ypperstepræsteembede, noget som mange fromme jøder kritiserede.

Til diskussion

Det er omdiskuteret, hvem der først prægede mønter. Den traditionelle opfattelse er Johannes Hyrkan I, men nogle numismatikere mener, at de første mønter blev præget af Alexander Jannaios, og at Jehohanan-mønterne tilhører en senere Hyrkan. Simon fik ifølge 1 Makk 15,6 ret til at præge mønter, men der kendes ingen mønter fra ham.

Bibelsteder

Joh 10,22 · Mark 12,42 · 2 Mos 20,4

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.