🏺 Bibelsk arkæologi · Perserne og tiden mellem testamenterne
Akra – Antiokos' borg i Jerusalem
Rester af en kraftig fæstning fra 100-tallet f.Kr. syd for Tempelbjerget, som udgraverne identificerer med Akra, den borg, hvorfra Antiokos IV's soldater holdt Jerusalem og templet i deres magt.

Foto: אסף פרץ · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
Foto: Deror_avi · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 168–141 f.Kr.
- Fundet
- Fundet 2015 ved Israels Oldtidsmyndigheds udgravning på Givati-pladsen i Davidsbyen (Doron Ben-Ami, Yana Tchekhanovets og Salome Cohen)
- Periode
- Perserne og tiden mellem testamenterne (539–37 f.Kr.)
Om fundet
Efter Antiokos IV's angreb på Jerusalem i 168–167 f.Kr. byggede hans folk ifølge Første Makkabæerbog en stærk borg i Davidsbyen med høje mure og tårne og lagde en garnison i den (1 Makk 1,33–36). Borgen, kaldet Akra (græsk for «borg» eller «højdepunkt»), lå så tæt på templet, at soldaterne kunne kontrollere det. Den holdt stand mod makkabæerne i over 25 år, til Simon makkabæer tvang besætningen til at overgive sig i 141 f.Kr. (1 Makk 13,49–52).
Hvor Akra lå, har været en af de store gåder i Jerusalems arkæologi. I 2015 meddelte Israels Oldtidsmyndighed, at man på Givati-pladsen, en stor udgravning på den nordlige del af Davidsbyen syd for Tempelbjerget, havde fundet en kraftig mur, fundamentet til et stort tårn og en skrånende forsvarsvold af lag af jord, sten og kalkpuds.
Ved fæstningen lå våben fra kampe: pilespidser af bronze, blyslyngestene og sten til kastemaskiner. Nogle af slyngestenene er stemplet med en trefork, et symbol fra Antiokos IV's tid. Desuden fandt man mønter fra Antiokos IV til Antiokos VII og mange hanke af vinkrukker fra Rhodos, som viser en garnison med græske vaner. Fæstningen er i dag en del af udgravningsområdet i Davidsbyen.
Betydning for Bibelen
Dan 11,31 siger om den nordlige konge, at hans tropper skal vanhellige «helligdommen, fæstningen», afskaffe det daglige offer og opstille «den vederstyggelighed, som ødelægger». Mange forstår det om Antiokos IV og hans soldater i Jerusalem, og Akra var deres base. Fundet viser, hvor tæt på templet den fremmede magt sad, og gør det forståeligt, at det tog makkabæerne mange år at gøre Jerusalem fri, også efter at templet var blevet genindviet i 164 f.Kr. Den fest for genindvielsen, Jesus deltog i (Joh 10,22), mindede om denne tid. Udgravningen kan ikke vise de begivenheder, Daniels Bog og Makkabæerbøgerne beskriver, i deres enkeltheder.
Til diskussion
Ikke alle er enige i, at fæstningen på Givati-pladsen er Akra. Nogle forskere placerer Akra nærmere eller nord for Tempelbjerget eller på Ofel; andre mener, at det fundne anlæg kan være en del af en senere hasmonæisk befæstning. Josefus' oplysning om, at Simon jævnede selve højen med jorden, kan også tolkes forskelligt.
Bibelsteder
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.