Heliodor-stelen

Om fundet

Stelen er en høj kalkstensplade med en lille gavl, prydet med en rosette. Den øverste del dukkede op på antikvitetsmarkedet og kom i en privatsamling. Mellem 2005 og 2007 fandt arkæologer tre stykker, der passede til den nederste del, i en underjordisk hule i Maresha i Judæas lavland. Dermed blev det klart, at stenen oprindelig havde stået i Maresha, og den kunne samles og udstilles i Israel Museum.

Indskriften indeholder tre breve, der sendes ned gennem embedsværket. Øverst står kong Seleukos IV's brev til Heliodor, hans øverste minister, dateret år 134 efter den seleukidiske tidsregning, dvs. 178 f.Kr. Kongen skriver, at han ønsker, at helligdommene i Kølesyrien og Fønikien skal have de traditionelle æresbevisninger, og at han derfor indsætter en vis Olympiodoros som tilsynsmand over dem. Derefter følger Heliodors brev til en underordnet embedsmand, Dorymenes, og dennes brev videre til den lokale embedsmand. Brevet skulle opstilles offentligt.

Bag de fromme ord ligger en praktisk hensigt: Seleukiderriget var forgældet til Rom efter et nederlag i 190 f.Kr., og templerne rummede store værdier. En kongelig tilsynsmand med templerne betød også kontrol med deres penge.

Betydning for Bibelen

Anden Makkabæerbog (en af De Apokryfe Bøger) fortæller i kapitel 3, at kong Seleukos sendte Heliodor til Jerusalem for at tage pengene i templets skatkammer, og at han blev forhindret af et syn fra Gud. Stelen bekræfter, at Heliodor var Seleukos IV's øverste minister, og at kongen netop i disse år søgte kontrol over templerne i området, som Judæa hørte til. Mange forstår også Dan 11,20 om denne konge: «en, som sender en skatteopkræver gennem rigets herlighed», og som «efter få dage» bliver knust, men ikke i krig. Seleukos IV blev myrdet i 175 f.Kr., ifølge antikke kilder af Heliodor selv. Stelen nævner ikke Jerusalem eller templet dér.

Til diskussion

Forskere er uenige om, hvor tæt stelen kan knyttes til episoden i 2 Makk 3. Nogle ser Olympiodoros' udnævnelse som baggrunden for Heliodors besøg i Jerusalem; andre mener, at beretningen i Makkabæerbogen er stærkt farvet af senere fromhed. Den kritiske forskning læser Dan 11 som skrevet under Antiokos IV, mens den traditionelle forståelse ser kapitlet som profeti; begge læser vers 20 om Seleukos IV.

Bibelsteder

Dan 11,20 · Dan 11,21