Helligdommen på Garizim

Om fundet

Garizim rejser sig over Sikem, det nuværende Nablus, over for Ebal-bjerget. Samaritanerne, der regner sig for efterkommere af Israels nordlige stammer, har siden oldtiden betragtet Garizim som det sted, Gud har udvalgt. I årene 1983–2006 udgravede den israelske arkæolog Yitzhak Magen bjergtoppen.

Han fandt en firkantet, muret helligdomsplads med porte, som han daterer til midten af 400-tallet f.Kr., altså perserrigets tid. I begyndelsen af 100-tallet f.Kr. blev helligdommen udvidet og omgivet af en by med huse, gader og offentlige bygninger. I og omkring helligdommen lå der store mængder brændte knogler af får, geder, kvæg og duer, rester af ofre.

Der er fundet omkring 400 indskrifter, de fleste på aramæisk og nogle på hebraisk med den gamle hebraiske skrift. Mange følger samme mønster: «Dette er, hvad NN, søn af NN, har givet for sig selv og sine sønner, til god ihukommelse for Gud på dette sted.» Nogle nævner præster. Navnene ligner dem, man kender fra Juda i samme tid.

Mønter viser, at byen og helligdommen blev ødelagt omkring 110 f.Kr. Det passer med Josefus' beretning om, at den jødiske hasmonæerkonge Johannes Hyrkan ødelagde templet på Garizim. Senere byggede romerne et tempel for Zeus på en anden top af bjerget, og i 400-tallet e.Kr. blev der bygget en kirke for Jomfru Maria på toppen. Samaritanerne fejrer stadig påske på bjerget.

Betydning for Bibelen

Moseloven nævner Garizim som velsignelsens bjerg (5 Mos 11,29; 27,12), og Jotam talte fra toppen af det (Dom 9,7). Udgravningerne viser, at samaritanerne allerede i perserrigets tid, få årtier efter Nehemias, havde en egen helligdom med ofre her, og at den blev ødelagt omkring 110 f.Kr. Det giver baggrunden for den samaritanske kvindes ord: «Vores fædre har tilbedt på dette bjerg, og I siger, at i Jerusalem er stedet, hvor man skal tilbede» (Joh 4,20). På Jesu tid lå helligdommen i ruiner, men bjerget var stadig helligt. Jesus svarer, at frelsen kommer fra jøderne, men at tiden kommer, hvor man skal tilbede Faderen i ånd og sandhed (Joh 4,21–24).

Til diskussion

Josefus fortæller, at templet blev bygget af Sanballat med Alexander den Stores tilladelse omkring 332 f.Kr. Magen daterer den første helligdom over hundrede år tidligere ud fra mønter og keramik; nogle forskere mener, at det ældste anlæg var mindre eller anderledes, end han antager. Om Johannes Hyrkans ødelæggelse skete i 128 eller omkring 111–110 f.Kr., er også omdiskuteret; mønterne taler for den sidste.

Bibelsteder

Joh 4,20 · Joh 4,21–24 · 5 Mos 11,29 · 5 Mos 27,12 · Dom 9,7 · Joh 4,9