🏺 Bibelsk arkæologi · Assyrerne og Juda
Manasse i assyriske indskrifter
Kong Manasse af Juda nævnes to gange i assyriske kongeindskrifter: som vasal, der leverede byggematerialer til Asarhaddons palads, og som en af de konger, der støttede Assurbanipals felttog mod Egypten. Det er det eneste sikre spor uden for Bibelen af Judas længst regerende konge.
Foto: Osama Shukir Muhammed Amin FRCP(Glasg) · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 673–667 f.Kr.
- Fundet
- Asarhaddons og Assurbanipals prismer fra Nineve, fundet ved britiske udgravninger fra 1800-tallet og frem
- Findes i dag
- British Museum, London, og andre samlinger
- Periode
- Assyrerne og Juda (ca. 745–640 f.Kr.)
Om fundet
Manasse regerede i Juda i første halvdel af 600-tallet f.Kr., da Assyrien stod på sit højeste. Asarhaddon og hans søn Assurbanipal herskede fra Iran til Egypten, og de små kongeriger i Syrien og Palæstina var vasalstater, som betalte skat og stillede med arbejdskraft og tropper.
På prismer fra Asarhaddons regering beretter kongen om bygningen af et nyt arsenal-palads i Nineve. Han opregner 22 konger fra «Hatti-landet og ved havet», som måtte sende ham tømmer, store sten og andre byggematerialer. Den anden i rækken er «Manasse, Judas konge». På listen står også kongerne af Tyrus, Edom, Moab, Gaza, Ashkalon, Ekron, Byblos, Arvad, Ammon og Ashdod samt ti konger på Cypern.
Et af Assurbanipals prismer bruger næsten den samme liste. Her er det de konger, der med gaver og tropper fulgte den assyriske hær på det første felttog mod Egypten omkring 667 f.Kr. Også her står Manasse, Judas konge. Indskrifterne viser, at Manasse var en loyal vasal i en lang periode, hvilket kan forklare, at han regerede så længe i fred med stormagten.
Betydning for Bibelen
Kongebøgerne fortæller, at Manasse regerede i 55 år og førte fremmed gudsdyrkelse ind i Juda (2 Kong 21,1–16). De assyriske lister bekræfter, at han var konge i Jerusalem på Asarhaddons og Assurbanipals tid og underlagt Assyrien. Krønikebogen fortæller desuden, at Assurs hærførere førte Manasse bundet til Babel, hvor han omvendte sig og fik lov at vende hjem (2 Krøn 33,11–13). Det nævnes ikke i de assyriske kilder, der er bevaret. Assyrerne havde dog magten i Babylon, og at en vasalkonge blev kaldt til forhør hos stormagten, er der eksempler på fra andre lande, fx Neko I af Saïs i Egypten, der blev ført i lænker til Nineve og siden sat tilbage på sin plads
Til diskussion
Mange forskere har tvivlet på beretningen om Manasses fangenskab i Babel, fordi den kun findes i Krønikebogen. Andre peger på, at den passer til oprøret i Babylon under Shamash-shum-ukin (652–648 f.Kr.), hvor vasaller under mistanke kunne blive indkaldt. Hvornår Manasses regering begyndte, er også omdiskuteret, bl.a. om han var medregent med Hizkija.
Bibelsteder
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.