Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Håndskrifter og bibeltekster

Qumran og Dødehavsrullerne

I huler ved Det Døde Hav fandt man fra 1947 resterne af omkring 900 håndskrifter fra tiden før og omkring Jesus. Over 200 af dem er bibelske tekster – de ældste kendte afskrifter af Det Gamle Testamente på hebraisk.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Hule 4 ved Qumran, hvor stumper af flere hundrede håndskrifter blev fundet
Hule 4 ved Qumran, hvor stumper af flere hundrede håndskrifter blev fundet
Foto: James Emery from Douglasville, United States · CC BY 2.0 · Wikimedia Commons
Ruinerne af bebyggelsen Khirbet Qumran ved Det Døde Hav
Ruinerne af bebyggelsen Khirbet Qumran ved Det Døde Hav
Foto: Dennis G. Jarvis · CC BY-SA 2.0 · Wikimedia Commons
Datering
ca. 250 f.Kr.–68 e.Kr.
Fundet
Fundet 1947–1956 i elleve huler ved Qumran nær Det Døde Hav; bebyggelsen udgravet 1951–1956 af Roland de Vaux
Findes i dag
Israel Museum (Bogens Helligdom) og Israels Oldtidsmyndighed, Jerusalem; enkelte i Jordan Museum, Amman
Periode
Håndskrifter og bibeltekster (De ældste afskrifter af Bibelens tekst)

Om fundet

Vinteren 1946–47 kom nogle beduinske hyrder ind i en hule i klipperne nordvest for Det Døde Hav og fandt lerkrukker med gamle skindruller. Rullerne kom via antikvitetshandlere til forskere, som hurtigt så, at de var omkring tusind år ældre end alle hidtil kendte hebraiske bibelhåndskrifter. Frem til 1956 fandt beduiner og arkæologer i alt elleve huler med tekster. Den mest givtige var Hule 4, hvor der lå omkring 15.000 stumper fra over 500 håndskrifter.

Teksterne er skrevet fra omkring 250 f.Kr. til første århundrede e.Kr., de fleste på hebraisk, nogle på aramæisk og enkelte på græsk. Omkring en fjerdedel er bøger fra Det Gamle Testamente. Alle bøgerne er repræsenteret undtagen Esters Bog (Ezra og Nehemias regnet som én bog). Flest afskrifter findes af Salmernes Bog, Femte Mosebog og Esajas. Resten er blandt andet bibelkommentarer, salmer og bønner, regler for et fællesskab og skrifter, der ikke kom med i Bibelen.

Lige under hulerne ligger ruinerne af en lille bebyggelse, Khirbet Qumran, med cisterner, rituelle bade, et stort rum, hvor der blev fundet borde og blækhuse, og en gravplads. Den blev ødelagt af romerne omkring år 68 e.Kr. under den jødiske krig. Den almindelige opfattelse er, at stedet blev beboet af en gruppe, der havde trukket sig ud i ørkenen, og som de fleste forbinder med essæerne, en jødisk retning, som Josefus og Filon beskriver.

I fællesskabets regelbog begrundes livet i ørkenen netop med Es 40,3: «Ban HERRENS vej i ørkenen.» Det er det samme skriftsted, som evangelierne bruger om Johannes Døberen.

Betydning for Bibelen

Dødehavsrullerne har givet os bibeltekster, der er omkring tusind år ældre end de håndskrifter, Det Gamle Testamente ellers var kendt fra. De viser, at teksten i det store og hele var overleveret meget omhyggeligt, men også at der fandtes forskellige tekstformer, bl.a. nogle, der ligner den græske Septuaginta. Rullerne belyser desuden den jødiske verden, Jesus og apostlene levede i: forventningen om Messias, spørgsmål om renhed og sabbat og brugen af skriftsteder som Es 40,3, som evangelierne anvender om Johannes Døberen (Matt 3,3; Joh 1,23). Der er ingen nytestamentlige tekster blandt rullerne, og de nævner hverken Jesus eller hans disciple.

Til diskussion

Det er omdiskuteret, hvem der boede i Qumran, og om rullerne blev skrevet der. Flertallet forbinder stedet med essæerne. Andre mener, at rullerne kom fra biblioteker i Jerusalem og blev gemt i hulerne under krigen, eller at bebyggelsen var en gård eller et lille fort. Påstanden om, at fragmentet 7Q5 skulle være Mark 6,52–53, afvises af næsten alle forskere. Nogle har foreslået, at Johannes Døberen havde forbindelse til gruppen, men det kan ikke påvises.

Bibelsteder

Es 40,3 · Matt 3,3 · Joh 1,23 · Luk 4,17–21

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.