🏺 Bibelsk arkæologi · Håndskrifter og bibeltekster
Nash-papyrusen – De ti bud og «Hør, Israel»
Et lille papyrusblad på hebraisk med De ti bud og begyndelsen af «Hør, Israel». Indtil Dødehavsrullerne blev fundet, var det den ældste kendte hebraiske bibeltekst, omkring tusind år ældre end de middelalderlige håndskrifter.
Foto: Unknown authorUnknown author · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
- Datering
- 2.–1. årh. f.Kr.
- Fundet
- Købt i Egypten 1902 af den engelske samler W. L. Nash og offentliggjort 1903 af Stanley A. Cook
- Findes i dag
- Cambridge University Library, Cambridge
- Periode
- Håndskrifter og bibeltekster (De ældste afskrifter af Bibelens tekst)
Om fundet
Papyrusen består af fire stykker, som tilsammen udgør et ark med 24 linjer. Den blev købt af en antikvitetshandler i Egypten og givet til universitetsbiblioteket i Cambridge. Da Stanley Cook offentliggjorde den i 1903, vakte den stor opmærksomhed, for man kendte ellers ingen hebraiske bibeltekster, der var ældre end 800–900-tallet e.Kr.
Teksten indeholder De ti bud og derefter den trosbekendelse, som jøder beder dagligt: «Hør, Israel! HERREN vor Gud, HERREN er én» (5 Mos 6,4–5). Budene følger ikke nøjagtigt hverken 2 Mos 20 eller 5 Mos 5, men blander de to udgaver. Begrundelsen for sabbatsbuddet er for eksempel som i 2 Mos 20, at Gud skabte verden på seks dage og hvilede på den syvende.
Bladet er næppe en del af en bibelrulle. Snarere har det været et ark til gudstjeneste, undervisning eller personlig andagt, hvor de to vigtigste tekster om Guds bud stod samlet. Det minder om de små tekstkapsler (tefillin), som man fandt i Qumran, hvor også De ti bud og «Hør, Israel» kunne stå sammen.
Papyrusen blev først dateret til 100-tallet e.Kr., men den amerikanske arkæolog William F. Albright sammenlignede i 1937 skriften med andre fund og daterede den til 100-tallet f.Kr. Fundene i Qumran fra 1947 bekræftede, at skriften hører til i århundrederne før Kristus.
Betydning for Bibelen
Nash-papyrusen viser, at De ti bud og «Hør, Israel» stod centralt i jødisk fromhedsliv i tiden før Jesus. Det passer med, at Jesus kaldte «Hør, Israel … du skal elske Herren din Gud» det første og største bud (Mark 12,29–30; 5 Mos 6,4–5), og at han citerede budene for den rige unge mand (Mark 10,19). Papyrusen var også et vigtigt tidligt vidne om, at den hebraiske tekst var overleveret omhyggeligt gennem mange århundreder. At den blander udgaverne fra 2 Mos 20 og 5 Mos 5, viser ikke, at bibelteksten var usikker, men at man i bøn og undervisning kunne gengive budene frit.
Til diskussion
Den præcise datering er usikker, fordi den kun bygger på skriftens form. Albright foreslog anden halvdel af 100-tallet f.Kr.; andre placerer den lidt senere, i 1. århundrede f.Kr. Nogle læsemåder stemmer med Septuaginta frem for den masoretiske tekst, hvilket forskere tolker forskelligt.
Bibelsteder
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.