Portene i Megiddo, Hasor og Gezer

Om fundet

I 1 Kong 9,15 står der, at Salomo udskrev pligtarbejde for at bygge templet, sit palads, Millo og Jerusalems mur «samt Hasor, Megiddo og Gezer». Da den israelske arkæolog Yigael Yadin udgravede Hasor i 1950'erne, fandt han en byport med tre kamre på hver side af gennemgangen, i alt seks, og to tårne foran. Den lignede til forveksling en port, som en amerikansk ekspedition havde fundet i Megiddo i 1930'erne.

I 1958 fik Yadin den idé at se nærmere på planerne fra Macalisters udgravning af Gezer omkring 1905. Her var en bygning, som Macalister havde kaldt «Makkabæer-borgen», og Yadin genkendte i den den ene halvdel af en sekskammerport af samme type. Da William Dever og hans hold udgravede stedet i 1960'erne, kom en port med seks kamre og en kassemur frem, som forventet. For Yadin var det et tydeligt tegn på, at én kongelig bygherre havde planlagt alle tre byer.

Byportene havde en praktisk og militær funktion: kamrene kunne rumme vagter, og en fjende skulle passere flere forsvarslinjer. Men porten var også byens samlingssted, hvor de ældste sad, og hvor man handlede og holdt retssager. I dag kan portene ses i nationalparkerne i Hasor, Megiddo og Gezer.

Betydning for Bibelen

Fundene passer godt til 1 Kong 9,15–17, der nævner netop disse tre byer sammen, og til oplysningen om, at Farao havde ødelagt Gezer og givet byen til sin datter, Salomos hustru, hvorefter Salomo genopbyggede den. Byerne lå strategisk: Hasor i nord, Megiddo ved passet gennem Karmel og Gezer ved vejen fra kysten op til Jerusalem. Hvis portene er fra 900-tallet f.Kr., viser de, at der fandtes en central magt, som kunne planlægge store byggerier efter samme mønster, sådan som Bibelen beskriver Salomos rige. Portene bærer dog ingen indskrift, og de kan ikke i sig selv vise, hvilken konge der byggede dem.

Til diskussion

Yadins datering til Salomos tid blev længe almindeligt accepteret og forsvares stadig af mange, bl.a. Amnon Ben-Tor (Hasor) og William Dever, og nyere udgravninger i Gezer har givet den støtte. Israel Finkelstein og andre tilhængere af den lave kronologi daterer portene ca. 50–100 år senere, til Omris og Akabs dynasti i 800-tallet f.Kr. David Ussishkin mener, at porten i Megiddo hører til et senere lag end Yadin antog. Sekskammerporte kendes også fra andre byer, fx Lakish og Ashdod, så typen er ikke kun israelitisk. Amihai Mazar har foreslået en mellemvej, hvor perioden strækker sig fra 900-tallet ind i 800-tallet f.Kr.

Bibelsteder

1 Kong 9,15–17 · 1 Kong 9,19 · 1 Kong 4,12 · 2 Sam 19,9