Gezer-kalenderen – bondens år

Om fundet

Gezer ligger, hvor bjerglandet møder kystsletten, ved vejen fra Jerusalem til havet. Under de første store udgravninger på stedet fandt R.A.S. Macalister i 1908 en lille tavle af blød kalksten, ikke meget større end en hånd. Den kom til Istanbul, fordi landet dengang hørte under Det Osmanniske Rige, og den er stadig i Arkæologisk Museum i Istanbul. Fundlaget blev ikke registreret nøjagtigt, så dateringen bygger især på skriften, som peger på 900-tallet f.Kr.

Indskriften er skrevet med det gamle fønikisk-hebraiske alfabet. Den regner året i måneder for de forskellige landbrugsarbejder, omtrent sådan: to måneder med indsamling (af oliven og frugt), to måneder med såning, to måneder med sen såning, en måned med at hugge hør, en måned med byghøst, en måned med høst og opmåling af kornet, to måneder med pasning af vinstokkene og en måned med sommerfrugt. I alt bliver det tolv måneder. I kanten står et navn, som læses Abija eller lignende, måske skriverens.

Tavlen bærer spor af, at der er skrevet på den før og visket ud igen. Mange tror derfor, at det er en skoleøvelse eller en huskeremse, som en elev har skrevet af, mere end en egentlig kalender til brug.

Betydning for Bibelen

Gezer-kalenderen viser det landbrugsår, som Bibelens love og fortællinger forudsætter. Hør og byg modnes før hveden (2 Mos 9,31–32), og i Jeriko lå hørstænglerne til tørre på taget (Jos 2,6). Ruth kom til Betlehem «i begyndelsen af byghøsten» og samlede aks, «til byghøsten og hvedehøsten var ovre» (Rut 1,22; 2,23). Høsten var en tid med talte uger og fester: ugerne til ugefesten blev talt fra den dag, man satte seglen til kornet (5 Mos 16,9), og frugthøstfesten (løvhyttefesten) blev holdt «ved årets udgang», når afgrøden var bragt i hus (2 Mos 23,16). Ordet for sommerfrugt på tavlen er det samme, som Amos leger med i sit syn om kurven med sommerfrugt (Am 8,1–2). Tavlen viser også, at man kunne skrive i et landområde nær Juda i den tidlige kongetid.

Til diskussion

Sproget diskuteres: de fleste kalder det tidlig hebraisk, men nogle mener, at det er fønikisk eller en anden kana'anæisk dialekt. Om Gezer på det tidspunkt hørte til Salomos rige (1 Kong 9,15–17), afhænger af dateringen og af debatten om kronologien.

Bibelsteder

5 Mos 16,9 · 2 Mos 9,31–32 · Ruth 1,22 · Ruth 2,23 · 2 Mos 23,16 · Am 8,1–2 · Jos 2,6