🏺 Bibelsk arkæologi · Fra urhistorien til udvandringen

Den protosinaitiske skrift fra Serabit el-Khadim

Korte indskrifter, ridset af semitiske arbejdere i egyptiske turkisminer på Sinai. De er skrevet med et af de ældste kendte alfabeter, som er forløberen for det hebraiske og vores eget. De viser, at alfabetisk skrift fandtes længe før Moses.

🏺 Se fundet i studiebibelen

**Sfinksen fra Serabit el-Khadim i British Museum; de protosinaitiske tegn er fremhævet med hvidt**
Foto: Onceinawhile · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons

**Alan Gardiners tegning af en protosinaitisk indskrift fra Serabit el-Khadim**
Foto: AH Gardiner · fri af ophavsret · Wikimedia Commons

Datering: ca. 1800–1500 f.Kr.
Fundet: Fundet 1904–05 af Flinders Petrie ved Hathor-templet og turkisminerne i Serabit el-Khadim på Sinaihalvøen; flere indskrifter er fundet siden
Findes i dag: Bl.a. British Museum, London, og Egyptisk Museum, Kairo
Periode: Fra urhistorien til udvandringen (ca. 2500–1200 f.Kr.)

Om fundet

Ved Serabit el-Khadim i det sydvestlige Sinai udvandt egypterne turkis i flere hundrede år og byggede et tempel for gudinden Hathor, «turkisens frue». Mange af arbejderne var semitter fra Kana'an. Da Flinders Petrie undersøgte stedet i 1904–05, fandt han en lille sfinks og flere stentavler og klippeindskrifter med tegn, der lignede hieroglyffer, men som ikke var egyptiske.

I 1916 viste den engelske egyptolog Alan Gardiner, at der kun var omkring 25–30 forskellige tegn – for få til hieroglyffer, men passende til et alfabet. Han så, at tegnene var lånt fra egyptiske billeder, men læst på et semitisk sprog efter begyndelseslyden: Et oksehoved (alp) betød lyden «a», et hus (bet) lyden «b», vand (mem) lyden «m». På sfinksen læste han ordene «til Baalat», en semitisk gudinde, som de semitiske arbejdere nok satte lig med Hathor.

Senere er der fundet endnu ældre indskrifter med samme slags skrift i Wadi el-Hol i Egypten, dateret omkring 1850 f.Kr. Alfabetet blev formentlig opfundet af semitter, der kendte egyptisk skrift. Fra det udviklede sig det fønikiske alfabet, og derfra det hebraiske, det græske og det latinske.

Betydning for Bibelen

Bibelen fortæller flere gange, at Moses skrev HERRENS ord ned (2 Mos 17,14; 24,4; 34,27). Tidligere har nogle forskere ment, at det var urealistisk, fordi skriftkundighed var forbeholdt få skrivere, der brugte de svære hieroglyffer og kileskrift. Serabit el-Khadim viser, at semitiske arbejdere allerede omkring 1800–1500 f.Kr. brugte et enkelt alfabet med få tegn – og det netop på Sinai. Indskrifterne siger intet om Israel eller Moses, men de viser, at der fandtes et redskab, som gjorde det muligt at skrive tekster på et semitisk sprog længe før hans tid.

Til diskussion

Dateringen er omstridt: Nogle daterer indskrifterne til Mellemste Rige (ca. 1800 f.Kr.), andre til 1500-tallet f.Kr. Enkelte, især Douglas Petrovich, har ment, at sproget er hebraisk og at indskrifterne nævner Moses eller israelitterne i Egypten; det afvises af de fleste fagfolk, også konservative, fordi teksterne er korte og læsningerne usikre.

Bibelsteder

2 Mos 24,4 · 2 Mos 17,14 · 2 Mos 34,27

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.