Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Fra urhistorien til udvandringen

Avaris – asiaternes by i Nildeltaet

I det østlige Nildelta voksede en by frem, hvor semitter fra Kana'an boede i stort tal fra omkring 1800 f.Kr. Den blev hovedstad for hyksos-kongerne. Fundene belyser beretningen om Jakobs efterkommere i landet Goshen.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Kort over Avaris (Tell el-Dab'a) med bydele fra 12. dynasti til Ramses-tiden og de gamle Nilarme
Kort over Avaris (Tell el-Dab'a) med bydele fra 12. dynasti til Ramses-tiden og de gamle Nilarme
Foto: Didia · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
Udsigt mod sydøst over Tell el-Dab'a, hvor Avaris lå; forrest landsbyen 'Ezbet Rushdi
Udsigt mod sydøst over Tell el-Dab'a, hvor Avaris lå; forrest landsbyen 'Ezbet Rushdi
Foto: Didia · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
Datering
ca. 1850–1550 f.Kr.
Fundet
Udgravet siden 1966 i Tell el-Dab'a i det østlige Nildelta af Østrigs Arkæologiske Institut, først under Manfred Bietak
Periode
Fra urhistorien til udvandringen (ca. 2500–1200 f.Kr.)

Om fundet

Tell el-Dab'a ligger i det østlige Nildelta, hvor vejen fra Kana'an kom ind i Egypten. Den østrigske arkæolog Manfred Bietak har sammen med sine kolleger udgravet stedet i over 50 år og vist, at det er oldtidsbyen Avaris.

I slutningen af Egyptens 12. dynasti, omkring 1800 f.Kr., begyndte folk fra Syrien og Kana'an at slå sig ned her i stigende tal. Man kan se det på husene, der er bygget som i Kana'an, på keramikken og især på gravene: De døde blev begravet med våben af kana'anæisk type, og ved nogle grave var der begravet æsler. Efterhånden blev de fremmede så mange, at de udgjorde en stor del af befolkningen.

I 1600-tallet f.Kr. blev Avaris hovedstad for hyksos («herskere over fremmede lande»), et dynasti af semitisk oprindelse, der regerede Nordegypten i omkring hundrede år. Omkring 1550 f.Kr. blev de fordrevet af farao Ahmose fra Theben. Senere byggede egypterne paladser på stedet, og i 1200-tallet f.Kr. blev Ramses II's hovedstad Pi-Ramesses anlagt lige nord for den gamle by.

Blandt fundene er en grav fra slutningen af 12. dynasti eller begyndelsen af 13. dynasti med resterne af en kalkstensstatue af en fornem asiat med en malet kjortel og en kastestok – en mand fra Kana'an, der havde fået en høj stilling i Egypten.

Betydning for Bibelen

Avaris viser, at semitter fra Kana'an i det 2. årtusinde f.Kr. boede i stort tal i det østlige Nildelta, levede som hyrder og håndværkere, beholdt deres egne skikke og nogle gange fik høje stillinger. Det svarer til Bibelens beretning om, at Jakobs familie fik lov at bo i Goshen, «den bedste del af landet» (1 Mos 45,10; 47,11), adskilt fra egypterne, fordi de var hyrder (1 Mos 46,34). Bibelen kalder området «landet Ramses» (1 Mos 47,11), og byen Ramses lå netop her (2 Mos 1,11). Udgravningerne viser ikke, at nogen af beboerne var Jakobs efterkommere; der er ingen indskrifter, der nævner dem.

Til diskussion

Nogle, bl.a. David Rohl, har ment, at en villa og en grav med statue af en asiat i Avaris tilhørte Josef. De fleste forskere, også mange konservative, finder det ubevist. Desuden diskuteres det, om Bibelens hebræere skal forbindes med hyksos-tidens indvandrere (en tidlig ramme) eller med Ramses-tiden (en sen ramme).

Bibelsteder

1 Mos 47,11 · 1 Mos 45,10 · 1 Mos 46,34 · 2 Mos 1,11

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.