Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Fra urhistorien til udvandringen

Zigguraterne og Babelstårnet

Zigguraterne var Mesopotamiens tempeltårne: kunstige bjerge af lersten med et tempel på toppen. Bygget af brændte teglsten og asfalt, sådan som 1 Mos 11,3 beskriver det, giver de baggrunden for beretningen om Babelstårnet.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Zigguraten i Ur set forfra med de tre trapper, der mødes ved den første afsats
Zigguraten i Ur set forfra med de tre trapper, der mødes ved den første afsats
Foto: en:User:Hardnfast · CC BY 3.0 · Wikimedia Commons
Model af zigguraten Etemenanki i Babylon, sådan som den kan have set ud (Pergamonmuseum, Berlin)
Model af zigguraten Etemenanki i Babylon, sådan som den kan have set ud (Pergamonmuseum, Berlin)
Foto: O.Mustafin · CC0 · Wikimedia Commons
Datering
ca. 2100 f.Kr. (zigguraten i Ur); 600–500-tallet f.Kr. (Etemenanki i Babylon)
Fundet
Zigguraten i Ur blev udgravet 1922–34 af Leonard Woolley; resterne af Babylons ziggurat blev afdækket af Robert Koldewey 1899–1917
Periode
Fra urhistorien til udvandringen (ca. 2500–1200 f.Kr.)

Om fundet

En ziggurat er et massivt tårn i flere afsatser, bygget af soltørrede lersten og beklædt med brændte teglsten. På toppen stod et lille tempel, og en eller flere trapper førte derop. Man kender rester af omkring 25 ziggurater i Mesopotamien og Vestiran. De skulle forbinde himmel og jord: et sted, hvor guden kunne stige ned til sin by.

Den bedst bevarede er zigguraten i Ur i Sydirak, som kong Ur-Nammu lod bygge omkring 2100 f.Kr. til månegudens ære. Leonard Woolley udgravede den i 1920'erne og 30'erne, og facaden og den store trappe blev delvis genopbygget i 1980'erne. De fleste forskere mener, at Ur er den by, Abram kom fra (1 Mos 11,31).

I Babylon stod zigguraten Etemenanki, «huset, der er grundlaget for himmel og jord», ved siden af guden Marduks tempel Esagila. Den blev genopbygget af Nabopolassar og hans søn Nebukadnesar II omkring 600 f.Kr., og ifølge en babylonisk tekst var den lige så høj som bred, omkring 90 meter. I dag er der kun en firkantet grube tilbage, hvor fundamentet lå, for stenene blev senere fjernet og genbrugt.

Byggeteknikken er karakteristisk for Mesopotamien, hvor der næsten ikke findes sten: Lersten blev brændt i ovne, og asfalt (jordbeg) blev brugt som mørtel.

Betydning for Bibelen

Beretningen i 1 Mos 11,1–9 passer præcist til Mesopotamien: Folk slår sig ned i landet Sinear, bruger teglsten i stedet for sten og asfalt i stedet for mørtel (1 Mos 11,3) og vil bygge et tårn, «hvis top skal nå til himlen» (1 Mos 11,4) – et udtryk, der minder om navnene på de babyloniske tempeltårne. Bibelen vender billedet om: Det er ikke guden, der stiger ned for at tage imod menneskenes dyrkelse, men HERREN, der stiger ned for at dømme deres hovmod (1 Mos 11,5). Arkæologien kan ikke pege på det tårn, som Bibelen taler om, men den viser, at beretningen hører hjemme i Mesopotamiens verden.

Til diskussion

Mange forskere mener, at beretningen er inspireret af Etemenanki i Babylon, men den ziggurat er yngre end de ældste tårne. Andre peger på, at zigguraterne og deres forløbere, høje tempelterrasser, er langt ældre, og at Bibelen beskriver begyndelsen på denne byggeskik, ikke et bestemt bevaret tårn.

Bibelsteder

1 Mos 11,1–9 · 1 Mos 11,3–4 · 1 Mos 10,10 · 1 Mos 11,31

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.