Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Fra urhistorien til udvandringen

Ebla-tavlerne

Et kongeligt arkiv med tusindvis af lertavler fra omkring 2350 f.Kr. Det viser, at Syrien havde en skrivekyndig semitisk kultur længe før patriarkerne. Tidlige påstande om, at tavlerne nævner Sodoma og Gomorra, har ikke holdt.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Afstøbning af en lertavle fra paladsarkivet i Ebla (Museo d'Arte Orientale i Rom)
Afstøbning af en lertavle fra paladsarkivet i Ebla (Museo d'Arte Orientale i Rom)
Foto: Davide Mauro · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Udgravede mure i Ebla (Tell Mardikh) i Nordsyrien; mange er dækket af nye lersten for at beskytte dem
Udgravede mure i Ebla (Tell Mardikh) i Nordsyrien; mange er dækket af nye lersten for at beskytte dem
Foto: Inge at en.wikipedia · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
Datering
ca. 2400–2300 f.Kr.
Fundet
Fundet 1974–76 i kongepaladset i Tell Mardikh i Nordsyrien af den italienske ekspedition under Paolo Matthiae
Findes i dag
Museer i Syrien (bl.a. Idlib og Aleppo)
Periode
Fra urhistorien til udvandringen (ca. 2500–1200 f.Kr.)

Om fundet

Tell Mardikh ligger ca. 55 km sydvest for Aleppo. Italienske arkæologer under Paolo Matthiae begyndte at grave der i 1964, og i 1968 fandt de en indskrift, der viste, at stedet var oldtidsbyen Ebla. I 1974–76 kom det store fund: et arkiv i kongepaladset (kaldet palads G) med omkring 17.000 lertavler og brudstykker, hvoraf ca. 2.000 er hele eller næsten hele.

Paladset brændte omkring 2300 f.Kr., og ilden brændte lertavlerne hårde, så de blev bevaret. I et af rummene havde tavlerne stået på træhylder, og man kunne se, hvordan de var faldet ned, da hylderne brændte.

Tavlerne er skrevet med sumerisk kileskrift, men mange af dem på et ellers ukendt semitisk sprog, som nu kaldes eblaitisk. Det er en af de ældste kendte semitiske sprogformer. Det meste er administration: lister over tekstiler, metaller, kvæg og rationer. Men der er også ordlister på sumerisk og eblaitisk – en slags oldtidens ordbøger – samt breve, besværgelser og en traktat med en anden by.

Ebla var en rig handelsby med forbindelser fra Mesopotamien til Egypten. Byen blev ødelagt flere gange, men rejste sig igen og var en vigtig by indtil omkring 1600 f.Kr.

Betydning for Bibelen

Ebla-tavlerne viser, at der i Syrien fandtes en velorganiseret, skrivekyndig kultur med et semitisk sprog flere hundrede år før Abrahams tid. De mange personnavne fra Ebla har samme opbygning som semitiske navne i Bibelen, og de belyser den sproglige verden, som Bibelens hebraisk senere voksede ud af. Men tavlerne nævner hverken Abraham, Bibelens personer eller byerne ved Det Døde Hav i 1 Mos 14,2. De bekræfter ikke bestemte bibelske begivenheder, men giver baggrund for den verden, patriarkerne levede i.

Til diskussion

I 1970'erne meddelte tavlernes første oversætter, Giovanni Pettinato, at de nævnte Sodoma, Gomorra og andre byer fra 1 Mos 14 samt navne som Abram og Israel, og at guden Ja (JHWH) indgik i personnavne. Det vakte stor opsigt, men senere forskning, også Matthiae og Alfonso Archi, har afvist disse læsninger. Sagen er en påmindelse om ikke at drage forhastede konklusioner.

Bibelsteder

1 Mos 14,2 · 1 Mos 10,19 · 1 Mos 11,31

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.