1. søndag i advent

Læsningerne i Alterbogen

Teksten i sammenhæng – fra Prædikenværkstedet

1. række: Matt 21,1–9

Indtoget i Jerusalem står ved overgangen mellem Jesu vandring mod Jerusalem (Matt 19–20) og de sidste dage i byen (Matt 21–28). Lige forinden har Jesus for tredje gang forudsagt sin lidelse og helbredt to blinde ved Jeriko, som råbte til ham som «Davids søn». Nu nærmer han sig byen fra Oliebjerget. Han tager selv initiativet: Han sender to disciple efter dyrene og iscenesætter indtoget, så profetien hos Zakarias bliver opfyldt. Skarerne, der kommer med til påskefesten, hylder ham med ord fra Sl 118 som den konge, der kommer i Herrens navn. Samme uge skal byen råbe «korsfæst». I kirkeåret er teksten evangelium både på 1. søndag i advent og på palmesøndag (begge i 1. tekstrække). I advent åbner den kirkeåret med budskabet om kongen, der kommer til os; på palmesøndag står den på tærsklen til den stille uge og peger frem mod korset.

Loven i teksten: Teksten afslører, hvad vi helst vil have af en konge. Skarerne råber Hosianna, men få dage senere vender de sig fra ham, da han ikke opfylder deres forventninger. Luther peger på den samme fristelse hos os: Vi vil have en Kristus, der giver rigdom, tryghed og et mageligt liv, og tager anstød af en konge på et lånt æsel, der går mod korset. Den, der kun vil tro det, øjnene kan se, går glip af ham. Hvor vi foragter hans fattige komme i Ordet og sakramenterne og hellere søger det, verden kan give, står vi som byen, der hyldede ham søndag og forkastede ham fredag.

Evangeliet i teksten: Kongen kommer til Zions datter, ikke omvendt. Han tager selv initiativet, sender disciplene og rider ind for at opfylde Guds løfte. Han kommer ydmyg, uden våben og pragt, fordi han ikke kommer for at kræve, men for at give: Han går den vej, der ender på korset, hvor han bærer synd og død for os. «Din konge kommer til dig» gælder også i dag. Han kommer i Ordet, i dåben og i nadveren, lige så ringe at se på som æslet dengang, men med den samme gave: syndernes forladelse, retfærdighed og evigt liv. Hosianna, «frels dog», bliver bønhørt i ham.

Prædikenspor: «Se, din konge kommer til dig» · «Luk øjnene og åbn ørerne» · «Hosianna: Frels dog!»

Salmeforslag: DDS 74 Vær velkommen, Herrens år · DDS 84 Gør døren høj, gør porten vid · DDS 86 Hvorledes skal jeg møde · DDS 77 O kom, o kom, Immanuel · DDS 176 Se, hvor nu Jesus træder

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

2. række: Luk 4,16–30

Teksten er Jesu første prædiken i Lukasevangeliet. Han er netop vendt tilbage til Galilæa «i Åndens kraft» efter dåben og fristelsen (Luk 4,14), og nu kommer han til Nazaret, hvor han er vokset op. Ved sabbatsgudstjenesten i synagogen læser han op af Esajas og siger, at skriftordet er opfyldt «i dag». Lukas har stillet scenen forrest som en programerklæring: her siger Jesus selv, hvad han er salvet og sendt til. Begejstringen over de nådefulde ord slår hurtigt om. Tilhørerne vil have under at se, og da Jesus minder dem om, at Gud i Elias’ og Elisas dage sendte sin hjælp til en enke i Sidons land og til en syrisk officer, bliver de rasende og vil styrte ham ud over skrænten. Allerede ved begyndelsen af hans gerning tegnes forkastelsen, som ender på korset. I Alterbogen 1992 er teksten evangelium på 1. søndag i advent i 2. tekstrække: kirkeåret begynder med, at Herren kommer med nådeåret og spørger, om vi vil tage imod ham.

Loven i teksten: Loven rammer i Nazaret de fromme kirkegængere, ikke de åbenlyse syndere. De sidder i synagogen og roser prædikanten, men de vil bestemme, hvordan Gud skal hjælpe og hvem han skal hjælpe først. Da Jesus minder dem om enken i Sarepta og Na’aman, afsløres det: de regner med at have krav på Guds gaver, og når nåden går til andre, bliver de rasende. Det er os i dag, når vi vil have en Jesus, der bekræfter os og gør, hvad vi beder om, men ikke en, der kalder os fattige, fangne og blinde. Den, der ikke vil være fattig, vil heller ikke have nådeåret, og så går Herren videre.

Evangeliet i teksten: Evangeliet er Jesu egen prædiken: «I dag er dette skriftord gået i opfyldelse.» Han er den Salvede, sendt med godt nyt til fattige, med frihed for fanger og syn for blinde. Han stopper ved nådeåret og læser ikke hævnens dag; han kommer først for at give, ikke for at dømme. Gaven er ikke betinget af, hvem man er; enken i Sarepta og Na’aman havde intet krav, og netop derfor fik de. Det gode nyt til den, der hører, er, at nådeåret er nu, i Ordet, der lyder her. Og da de stødte ham ud, gik han ikke under, men gik videre mod korset, hvor nådeåret blev købt.

Prædikenspor: «I dag er nådeåret» · «Fattig, fangen og blind» · «Når Jesus ikke gør, som vi vil»

Salmeforslag: DDS 74 Vær velkommen, Herrens år · DDS 84 Gør døren høj, gør porten vid · DDS 89 Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge · DDS 390 Gud, lad dit ord i nåde lykkes

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

Luther over teksterne

Luthers prædikener i Huspostillen og Kirkepostillen, fundet ud fra tekststedet (de følger den gamle tekstrække).

1. række

2. række

Teksterne på tidslinjen

• år 30 eller 33Den sidste uge i Jerusalem – Indtoget, den sidste nadver, korsfæstelsen under Pilatus og opstandelsen. Begge årstal forsvares, fordi påsken faldt på en fredag/lørdag i begge år.

Billeder til teksterne

I appen finder du også

• Teksterne til at læse direkte på siden
• Et kort over stederne i teksterne
• Parallellerne i de andre evangelier side om side
• Overblik og bibelkredsspørgsmål til kapitlerne
• Svære vers, baggrund, Kirkens stemmer og Kristus i GT ved teksternes vers