Matt 21,1–9

Teksten i sammenhæng

Indtoget i Jerusalem står ved overgangen mellem Jesu vandring mod Jerusalem (Matt 19–20) og de sidste dage i byen (Matt 21–28). Lige forinden har Jesus for tredje gang forudsagt sin lidelse og helbredt to blinde ved Jeriko, som råbte til ham som «Davids søn». Nu nærmer han sig byen fra Oliebjerget. Han tager selv initiativet: Han sender to disciple efter dyrene og iscenesætter indtoget, så profetien hos Zakarias bliver opfyldt. Skarerne, der kommer med til påskefesten, hylder ham med ord fra Sl 118 som den konge, der kommer i Herrens navn. Samme uge skal byen råbe «korsfæst». I kirkeåret er teksten evangelium både på 1. søndag i advent og på palmesøndag (begge i 1. tekstrække). I advent åbner den kirkeåret med budskabet om kongen, der kommer til os; på palmesøndag står den på tærsklen til den stille uge og peger frem mod korset.

Opbygning

1. 21,1 Jesus sender to disciple efter æslet og føllet
2. 21,4 Profetien: Se, din konge kommer til dig
3. 21,6 Disciplene adlyder, og Jesus rider ind
4. 21,8 Skarernes hyldest: Hosianna, Davids søn

Græske nøgleord

• κύριος (G2962, v. 21,3) – κύριος, Herre. «Herren har brug for dem» kan læses som en ejer, der henter sin ejendom, men i Matthæus er ὁ κύριος titlen på Jesus selv. Han, der skal ride ind fattig, råder over det, han behøver, og kender det i forvejen. Ordet viser, at den ringe konge alligevel er Herren, som skarerne om lidt hylder «i Herrens navn».
• πληρόω (G4137, v. 21,4) – πληρόω, opfylde. ἵνα πληρωθῇ står i aorist passiv konjunktiv: «for at det skulle opfyldes». Passiv peger på Gud som den, der handler. Matthæus bruger formlen gennem hele evangeliet. Indtoget er ikke en tilfældig folkebegejstring, men Guds løfte, der går i opfyldelse, og Jesus handler bevidst for at fuldføre det.
• βασιλεύς (G935, v. 21,5) – βασιλεύς, konge. «Din konge» (ὁ βασιλεύς σου) med ejefald: Han er ikke en fremmed hersker, men Zions egen, lovede konge. Samme titel står i korsindskriften «jødernes konge» (Matt 27,37). Prædikenen kan vise, at kongen fra indtoget er den samme, som krones med torne.
• πραΰς (G4239, v. 21,5) – πραΰς, ydmyg, sagtmodig. Ordet betegner den, der ikke bruger magt eller hævder sig selv. Jesus bruger det om sig selv i Matt 11,29: «jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet». Det er Septuagintas gengivelse af profetens hebraiske ord for fattig og ringe (ani). Kongens magt viser sig ikke i pragt, men i at han giver sig selv for sit folk.
• ἔρχομαι (G2064, v. 21,9) – ἔρχομαι, komme. I v. 5 står præsens ἔρχεταί σοι, «kommer til dig»: Kongen er på vej, og han kommer til os, ikke vi til ham. I v. 9 er ὁ ἐρχόμενος, «han som kommer», en messiansk betegnelse (jf. Matt 11,3). Adventsbudskabet hænger på dette verbum.
• ὡσαννά (G5614, v. 21,9) – ὡσαννά, Hosianna. Græsk gengivelse af det hebraiske råb i Sl 118,25, der betyder «frels dog!» eller «hjælp dog!». På Jesu tid var det også blevet et hyldestråb. Begge betydninger kan bruges: Skarerne hylder kongen, men ordet selv er en bøn om frelse, som Jesus netop er kommet for at opfylde.
• εὐλογέω (G2127, v. 21,9) – εὐλογέω, velsigne. εὐλογημένος er perfektum participium passiv: «velsignet er han», en tilstand, der står fast. Det er Gud, der har velsignet ham og sendt ham. Ordene er fra Sl 118,26, hvor pilgrimme hilses ved templet; her gælder de én bestemt person, han som kommer i Herrens navn.

Eksegetiske noter

• v. 21,1 Betfage lå på Oliebjerget øst for Jerusalem. Herfra så man ned over byen og templet. Ifølge Zak 14,4 skal Herren på den store dag stå på Oliebjerget, så stedet havde i forvejen messianske forventninger knyttet til sig. Indtoget sker kort før påskefesten, hvor byen var fuld af pilgrimme.
• v. 21,2–7 Kun Matthæus nævner både æslet og føllet; Markus, Lukas og Johannes nævner kun føllet. Matthæus lader dermed opfyldelsen svare nøje til profetiens to led («på et æsel og på et trældyrs føl»). At Jesus «satte sig på dem» (v. 7) betyder sandsynligvis på kapperne, der lå på dyrene. Luther hæfter sig ved, at kongen kommer ridende på et lånt æsel «uden sadel og sporer som en tigger».
• v. 21,3 RP har præsens ἀποστέλλει, «han sender dem straks», mens den kritiske tekst har futurum ἀποστελεῖ, «han vil sende dem». Den Frie Bibel oversætter med futurum. Betydningen er den samme: Ejeren giver straks dyrene fra sig, når Herrens ord bliver sagt.
• v. 21,5 Citatet forbinder Es 62,11 («Sig til Zions datter») med Zak 9,9. Matthæus udelader profetens ord om, at kongen er retfærdig og en frelser, men både Luther og Rhegius bygger netop deres udlægning på dem. Profetens hebraiske ord for «fattig, ringe» gengiver Matthæus som Septuaginta med πραΰς, «ydmyg». Sammenhængen i Zak 9,10 taler om, at vogne, heste og stridsbuer skal fjernes: Kongens rige er et fredsrige. Slå stedet op i 1992-oversættelsen.
• v. 21,8 At brede kapper ud på vejen er en kongehyldest (jf. 2 Kong 9,13, hvor Jehu hyldes som konge). Grenene minder om festprocessioner; Joh 12,13 nævner palmegrene, deraf navnet palmesøndag. Hyldesten er ægte, men flygtig: Samme by råber få dage senere «Lad ham blive korsfæstet» (Matt 27,22–23).
• v. 21,9 Råbet er hentet fra Sl 118,25–26, en af de salmer, der blev sunget ved de store fester. «Davids søn» er en messiansk titel (jf. 2 Sam 7,12–16), og Matthæus har allerede brugt den i Matt 1,1 og 20,30–31. «Hosianna i det højeste» betyder: Lad det lyde helt op i himlen, eller: Frels, du som bor i det højeste. Sl 118,22–23 citeres lidt senere i kapitlet (Matt 21,42) om stenen, bygmestrene vragede.

Lov og evangelium

Loven: Teksten afslører, hvad vi helst vil have af en konge. Skarerne råber Hosianna, men få dage senere vender de sig fra ham, da han ikke opfylder deres forventninger. Luther peger på den samme fristelse hos os: Vi vil have en Kristus, der giver rigdom, tryghed og et mageligt liv, og tager anstød af en konge på et lånt æsel, der går mod korset. Den, der kun vil tro det, øjnene kan se, går glip af ham. Hvor vi foragter hans fattige komme i Ordet og sakramenterne og hellere søger det, verden kan give, står vi som byen, der hyldede ham søndag og forkastede ham fredag.

Evangeliet: Kongen kommer til Zions datter, ikke omvendt. Han tager selv initiativet, sender disciplene og rider ind for at opfylde Guds løfte. Han kommer ydmyg, uden våben og pragt, fordi han ikke kommer for at kræve, men for at give: Han går den vej, der ender på korset, hvor han bærer synd og død for os. «Din konge kommer til dig» gælder også i dag. Han kommer i Ordet, i dåben og i nadveren, lige så ringe at se på som æslet dengang, men med den samme gave: syndernes forladelse, retfærdighed og evigt liv. Hosianna, «frels dog», bliver bønhørt i ham.

Luther i Huspostillen

• Luther, Huspostillen: 1. søndag i advent: Luther bygger på profetens ord om kongen som retfærdig og frelser. Den fattige konge kan det, som ingen kejser formår: Han hjælper mod synd, død og helvede, og ikke kun for én, men for hele verden.
  «Ikke en rig, prægtig, herlig konge for verden, men en Retfærdig og en Frelser, der skal bringe retfærdighed og frelse med sig» Læs teksten
• Luther, Huspostillen: 1. søndag i advent: «Sig til Zions datter» betyder, at kongen skal høres, ikke ses. Som indtoget så ringe ud, ser dåben, prædikenen, nadveren og tilgivelsen ringe ud, men dér giver han sine gaver.
  «Men vi skal vogte os og her ikke følge øjnene, men lukke øjnene og åbne ørerne og høre Ordet.» Læs teksten
• Luther, Huspostillen: 1. søndag i advent: Kongens regimente er et bytte: Han tager vores synd og død og giver os sin retfærdighed og sit liv. Det sker i dåben og siden hele livet igennem.
  «Giv mig din synd, og tag du min retfærdighed og hellighed; lad mig tage din død af dig, og tag så du mit liv på.» Læs teksten

Bekendelsen og de lutherske lærere

• Rhegius, Dialogus: Om Kristi første og ringe komme: Rhegius udlægger Zak 9,9: Glæden er, at kongen selv opsøger sit fortabte folk. Vi søgte ham ikke og kunne ikke komme til ham, derfor kommer han til os af lutter nåde.
  «Derfor ville vi i al evighed ikke være kommet til ham af os selv; ja, det var os også umuligt. Derfor kommer han til os.» Læs teksten
• Rhegius, Dialogus: Om Kristi første og ringe komme: Ordet «retfærdig» om kongen skal ikke forstås om den straffende retfærdighed, men som trøst: Kristus er den Retfærdige, der gør syndere retfærdige for Gud ved troen.
  «Men Skriften plejer at kalde Kristus den Retfærdige til trøst, både i Det Gamle og i Det Nye Testamente.» Læs teksten
• Rhegius, Dialogus: Om Kristi første og ringe komme: Rhegius forklarer, hvorfor Matthæus skriver «sagtmodig»: Profetens ord betyder ydmyg og medlidende. Det ses ved indtoget, hvor Jesus græder over byen, der vil slå ham ihjel.
  «Derfor bruger Matthæus også i denne profeti «sagtmodig» i stedet for ordet «fattig». Det ser man tydeligt ved hans indtog i Jerusalem.» Læs teksten

Prædikenspor

Se, din konge kommer til dig

Sporet følger teksten. Hovedtanken: Kongen tager selv initiativet og kommer til os. Første trin: Jesus sender disciplene og sætter indtoget i gang, så Guds løfte bliver opfyldt (v. 1–5). Han kommer, før nogen beder ham om det. Andet trin: Han kommer ydmyg, på et lånt æsel. Det skuffer dem, der ventede pragt, og det udfordrer også os, der gerne vil have en konge, som løser vores problemer på vores måde. Tredje trin: Hvor kommer han hen? Til korset, hvor han bærer synden for Zions datter. Evangeliet er, at «til dig» gælder i dag: Han kommer til os i Ordet og nadveren med syndernes forladelse.

Luk øjnene og åbn ørerne

Et tematisk spor ud fra Luthers prædiken. Hovedtanken: Kongens gaver er skjult under noget ringe, som kun troen ved Ordet kan gribe. Første trin: Fornuften ser kun et æsel og en fattig mand og tager anstød; skarerne skifter mening, da han ikke svarer til deres forventninger. Andet trin: Kristus kommer i dag på samme måde: i almindeligt vand, i et menneskes stemme, i brød og vin og i tilgivelsens ord. Det ser ikke ud af meget. Tredje trin: Derfor siger evangelisten «Sig til Zions datter». Det, der bliver sagt, er sandt: Her giver kongen retfærdighed og liv. Prædikenen ender i nadverens og tilgivelsens konkrete løfte.

Hosianna: Frels dog!

Et sjælesørgerligt spor. Hovedtanken: Hosianna er både en lovsang og et nødråb. Første trin: Mange kommer ind i advent eller den stille uge med mere nød end jubel: skyld, sorg, træthed og frygt for døden. Ordet Hosianna betyder «frels dog» og giver ord til den bøn. Andet trin: Kongen, der rider ind, svarer på råbet, men på sin egen måde: ikke ved at fjerne al modgang nu, men ved at gå i døden for os og overvinde den. Tredje trin: Den, der beder «frels dog», bliver hørt i ham. Luther kalder ham den, der tager vores synd og død og giver os sin retfærdighed og sit liv. Afslut med Hosianna som tak.

Lærepunkter i teksten

• Kristi tredobbelte embede – Kristus kommer som den lovede konge, men hans rige er ikke verdsligt; han regerer ved Ordet og frelser fra synd og død.
• Kristi fornedrelse og ophøjelse – Den ydmyge konge på et lånt æsel viser fornedrelsens vej, der fører til korset og derefter til ophøjelsen.
• Ordets kraft – «Sig til Zions datter»: Kongen kommer ved det prædikede ord, som skal høres og tros, ikke ses (Luther).
• Nådemidlerne – Luther: Som indtoget så ringe ud, kommer Kristus nu i dåb, prædiken, nadver og tilgivelse med sine gaver.

Salmeforslag (Den Danske Salmebog)

• 74 Vær velkommen, Herrens år – Klassisk salme til 1. søndag i advent, der byder det nye kirkeår og Herren velkommen.
• 84 Gør døren høj, gør porten vid – Adventssalme om ærens konge, der kommer, og om at åbne sig for ham.
• 86 Hvorledes skal jeg møde – Adventssalme om at tage imod den kommende Herre, der selv kommer os i møde.
• 77 O kom, o kom, Immanuel – Adventens bøn om, at den lovede konge må komme og frelse sit folk.
• 176 Se, hvor nu Jesus træder – Palmesøndag: Kongen, der rider ind, går den vej, der fører til korset.