3. søndag efter helligtrekonger

Læsningerne i Alterbogen

Teksten i sammenhæng – fra Prædikenværkstedet

1. række: Matt 8,1–13

Teksten står lige efter Bjergprædikenen (Matt 5–7). Folk har undret sig over, at Jesus underviste «som en, der har myndighed» (Matt 7,29), og nu viser Matthæus, at den samme myndighed virker i gerning. Kapitel 8–9 samler en række undere, og de to første står i dagens tekst. Først kommer en spedalsk, som loven holdt ude fra fællesskabet. Han kaster sig ned for Jesus, og Jesus rører ved ham og gør ham ren. Derefter kommer en romersk officer i Kapernaum, altså en hedning, og beder for sin lamme tjener. Han mener sig ikke værdig til at have Jesus under sit tag og beder kun om et ord. Jesus undrer sig over hans tro og taler til dem, der følger ham, om de mange fra øst og vest, der skal sidde til bords i Himlenes rige. Teksten er evangelium på 3. søndag efter helligtrekonger i 1. tekstrække. Det passer til helligtrekongertiden, hvor Kristi herlighed åbenbares, også for hedningerne.

Loven i teksten: Den spedalske er det tydeligste billede på synden: Han er uren og udelukket, og intet menneske kan hjælpe ham. Sådan står vi for Gud. Teksten dømmer også den sikkerhed, der hviler på at høre til. «Rigets børn» havde løfterne, templet og loven og regnede med en plads ved bordet, men skal kastes ud. Det rammer os, der er døbt og vant til kirken, men tager nåden for givet og ikke længere venter noget af Ordet. Officerens ord «jeg er ikke værdig» afslører, hvor sjældent vi selv siger det og mener det.

Evangeliet i teksten: Jesus rører ved den urene og siger: «Jeg vil, bliv ren!» Kristi vilje er ikke usikker; han vil rense syndere. Han går ikke uden om urenheden, men tager den på sig og giver sin renhed. Over for officeren viser han, at hans ord er nok: Det virker, hvor han ikke er synligt til stede. Sådan er det med Ordet og sakramenterne i dag. Og døren står åben for de mange fra øst og vest. Pladsen ved bordet er ikke fortjent, men givet: «Det skal ske dig, som du troede.»

Prædikenspor: ««Jeg vil» – to bønner og ét svar» · «Sig blot et ord» · «Ikke værdig – og alligevel inviteret»

Salmeforslag: DDS 136 Dejlig er den himmel blå · DDS 358 Lad dit rige alle vegne · DDS 390 Gud, lad dit ord i nåde lykkes · DDS 582 At tro er at komme · DDS 464 Jeg kommer, Herre, på dit ord

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

2. række: Luk 17,5–10

Teksten står i Lukasevangeliets lange rejseberetning (Luk 9,51–19,27), hvor Jesus er på vej mod Jerusalem og undervejs oplærer sine disciple. Lige forud har han talt om forargelser og sagt, at de skal tilgive deres broder, også selv om han synder mod dem syv gange om dagen (Luk 17,1–4). Det er baggrunden for apostlenes bøn: «Giv os mere tro!» De mærker, at de ikke kan løfte den opgave af egen kraft. Jesus svarer med to billeder. Det første er sennepskornet: Det er ikke troens størrelse, men Gud, som troen holder sig til, der gør det umulige muligt. Det andet er en lignelse fra hverdagen om trællen, der kommer hjem fra marken og stadig skal varte sin herre op. Den slutter med ordene om de «unyttige tjenere». Jesus taler til apostlene og gennem dem til kirken og alle, der tjener i den. I Alterbogen 1992 er teksten evangelium på 3. søndag efter helligtrekonger i 2. tekstrække. Epifanitidens tekster viser, hvem Jesus er; her er han troens Herre, som selv giver troen og aldrig kommer i gæld til os for vores gerninger.

Loven i teksten: Teksten afslører to ting hos os. Den første er vores svage tro: Når Jesus kalder os til at tilgive igen og igen, opdager vi, at vi ikke magter det; vi fører regnskab med andres synder mod os. Den anden er den skjulte løntanke. Vi vil gerne have tak for det, vi gør, også af Gud, og regner med, at et ordentligt liv, trofast kirkegang eller frivilligt arbejde giver os noget til gode. Lignelsen tager det fra os: Selv når vi har gjort alt, hvad der er befalet, har vi kun gjort det, vi skyldte, og ingen af os har gjort alt. Loven lukker munden på enhver, der vil gøre regning hos Gud.

Evangeliet i teksten: Evangeliet ligger først i, at troen er Herrens gave: Apostlene beder ham om den, og han tager imod deres bøn. Det afgørende er ikke, hvor stor troen er; en tro som et sennepskorn har fat i den almægtige Gud. Og bag lignelsen står Herren, som gør det, ingen herre ville gøre: Han binder selv op om sig og varter sine trælle op (Luk 12,37), han er iblandt os som den, der tjener (Luk 22,27), og han gav sit liv for os. Derfor skal vi ikke tjene os til nåden. Vi får den for intet, og så kan vi tjene vores næste uden at gøre regning.

Prædikenspor: «Herre, giv os mere tro!» · «Ingen regning hos Gud» · «Når troen føles for lille»

Salmeforslag: DDS 578 Den tro, som Jesus favner · DDS 496 Af dybsens nød, o Gud, til dig · DDS 576 O Jesus, troens dyre skat · DDS 373 Herre, jeg vil gerne tjene

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

Luther over teksterne

Luthers prædikener i Huspostillen og Kirkepostillen, fundet ud fra tekststedet (de følger den gamle tekstrække).

1. række

I appen finder du også

• Teksterne til at læse direkte på siden
• Et kort over stederne i teksterne
• Parallellerne i de andre evangelier side om side
• Overblik og bibelkredsspørgsmål til kapitlerne
• Svære vers, baggrund, Kirkens stemmer og Kristus i GT ved teksternes vers