Juleaften

Læsningerne i Alterbogen

Juleaften har kun én række.

Teksten i sammenhæng – fra Prædikenværkstedet

Luk 2,1–14

Juleevangeliet står i Lukas' barndomsfortælling lige efter Johannes Døberens fødsel og Zakarias' lovsang (Luk 1). Lukas har allerede fortalt om Gabriels besøg hos Maria i Nazaret; nu viser han, hvordan løftet bliver opfyldt. Fortællingen har to dele. Først den nøgterne beretning: kejserens befaling, rejsen fra Nazaret til Betlehem og fødslen i al fattigdom (v. 1–7). Derefter himlens udlægning af det, der er sket: En engel forkynder for hyrderne ude på marken, og en himmelsk hærskare synger lovsangen (v. 8–14). Verdenshistorien sætter rammen, men det er englen, der siger, hvad der egentlig er sket. Teksten er prædiketekst juleaften i både 1. og 2. tekstrække og juledag i 1. tekstrække. Den hører derfor til de prædikener, hvor flest mennesker sidder i kirken, også mange, der sjældent kommer. Hyrdernes besøg ved krybben (v. 15–20) hører ikke med her, men kan nævnes som fortællingens fortsættelse.

Loven i teksten: Teksten dømmer først gennem det, der mangler: Der var ikke plads til dem. Betlehem havde travlt med kejserens folketælling, og Guds Søn blev lagt hos dyrene. Luther skælder Betlehem ud, men siger også, at evangelisten maler historien for os, «som ellers er så kolde». Vi har også plads til alt andet end barnet. Hyrdernes frygt afslører det dybeste. Når Herrens herlighed skinner, kan et menneske ikke stå over for Gud. Det er syndens frygt, ikke bare forskrækkelse. Endelig afslører lovsangen, hvad vi tager fra Gud: Æren tilhører ham, men vi vil selv have den. Vi søger tryghed i penge, præstationer og en hyggelig jul og glemmer, hvem den handler om.

Evangeliet i teksten: Englens prædiken er evangelium i ren form: «Frygt ikke … i dag er der født jer en frelser.» Gaven er en person, Kristus, Herren, og han er født «jer», for syndere, ikke for engle. Luther hæfter sig ved det lille ord «jer»: Den, der er et menneske, er medregnet. Guds Søn tager vort kød og blod på sig og lægger sig i krybben, så ingen er for ringe til at komme til ham. Tegnet er ikke magt, men et svøbt barn, så den bange kan nærme sig uden frygt. Fred på jorden er ikke først fred mellem folk, men fred med Gud. Guds velbehag hviler på mennesker for barnets skyld.

Prædikenspor: «Ingen plads – og dog for dig» · «Frygt ikke – Guds svar på vores frygt» · «Ære være Gud – fred på jorden»

Salmeforslag: DDS 95 Fra Himlen højt kom budskab her · DDS 104 Et barn er født i Betlehem · DDS 102 Et lidet barn så lysteligt · DDS 94 Det kimer nu til julefest · DDS 125 Mit hjerte altid vanker · DDS 434 Ære være Gud i det højeste

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

Luther over teksterne

Luthers prædikener i Huspostillen og Kirkepostillen, fundet ud fra tekststedet (de følger den gamle tekstrække).

Teksterne på tidslinjen

• ca. 6–4 f.Kr.Jesus fødes i Betlehem – Under kejser Augustus og kong Herodes den Store, som dør i år 4 f.Kr.

Billeder til teksterne

I appen finder du også

• Teksterne til at læse direkte på siden
• Et kort over stederne i teksterne
• Parallellerne i de andre evangelier side om side
• Overblik og bibelkredsspørgsmål til kapitlerne
• Svære vers, baggrund, Kirkens stemmer og Kristus i GT ved teksternes vers