1. søndag efter påske

Læsningerne i Alterbogen

Teksten i sammenhæng – fra Prædikenværkstedet

1. række: Joh 20,19–31

Teksten står i Johannesevangeliets opstandelseskapitel lige efter beretningen om den tomme grav og Jesu møde med Maria Magdalene (20,1–18). Det er påskedag om aftenen, «den første dag i ugen». Disciplene sidder bag lukkede døre af frygt, og Maria Magdalenes budskab har ikke fået dem ud. Da kommer den opstandne Jesus selv, står midt iblandt dem, hilser dem med fred, viser dem sine sår og sender dem ud med Helligånden og magten til at forlade og fastholde synder. Thomas er ikke med og nægter at tro de andres vidnesbyrd. Otte dage senere, altså søndagen efter, kommer Jesus igen og møder netop Thomas, der bekender: «Min Herre og min Gud!» Johannes slutter med at sige, hvorfor bogen er skrevet: for at vi skal tro og have livet i Jesu navn (20,30–31). I kirkeåret er teksten evangelium på 1. søndag efter påske i 1. tekstrække. Sådan var det også i den gamle tekstrække, så Luthers første prædiken i Huspostillen ligger på samme dag; hans prædiken om Thomas (20,24–31) hører til Sankt Thomas’ dag.

Loven i teksten: Loven møder os i de lukkede døre. Disciplene havde hørt Jesu løfter og Maria Magdalenes budskab, men de sidder i frygt, som om han stadig lå i graven. Thomas siger det højt: «Hvis ikke jeg får set … vil jeg ikke tro det.» Han kræver, at Gud skal bevise sig på hans betingelser, og han regner de andres vidnesbyrd for snak. Sådan er vores hjerte også: Vi vil se før vi tror, og vi lukker os inde med vores angst og skyld. Ordet om at fastholde synder viser alvoren: Den, der ikke vil kendes ved sin synd, men bliver i den, har den fastholdt for Gud.

Evangeliet i teksten: Evangeliet er, at Jesus kommer ind gennem de lukkede døre. Han kommer ikke med bebrejdelser, men siger: «Fred være med jer!» og viser de sår, han fik for vores synder. Freden er købt med hans død. Han lader det ikke blive ved et minde: Han giver Helligånden og lægger syndernes forladelse i disciplenes mund, så den, der hører tilgivelsen i hans navn, kan være vis på, at den gælder i himlen. Thomas bliver ikke kasseret, men opsøgt. Og det er skrevet til os, som ikke har set, men tror: Ved troen har vi livet i hans navn.

Prædikenspor: «Gennem lukkede døre» · «Fred i Jesu navn – tilgivelsen, der gælder i himlen» · «Thomas – den tvivlende bliver opsøgt»

Salmeforslag: DDS 247 Jesus, som iblandt os står · DDS 248 Med thomaskravet står vi her · DDS 234 Som forårssolen morgenrød · DDS 218 Krist stod op af døde · DDS 55 Ved Jesu navn forlades alle synder

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

2. række: Joh 21,15–19

Teksten står i Johannesevangeliets sidste kapitel, efter at den opstandne Jesus har vist sig for syv disciple ved Tiberias Sø. De har fisket hele natten uden fangst, får et rigt fiskedræt på hans ord, og ved et kulbål på stranden giver han dem brød og fisk. Det er tredje gang, han viser sig for disciplene (Joh 21,14). Da de har spist, taler Jesus alene med Simon Peter, som ved et andet kulbål i ypperstepræstens gård tre gange havde fornægtet ham (Joh 18,17.25–27). Nu spørger Jesus tre gange, om Peter elsker ham, og giver ham tre gange sin hjord at vogte. Derefter forudsiger han Peters martyrdød og kalder ham med de ord, han kaldte de første disciple med: «Følg mig!» Samtalen er både en genoprettelse af den faldne discipel og en indsættelse i hyrdetjenesten. Teksten er prædiketekst på 1. søndag efter påske i 2. tekstrække; i 1. tekstrække læses Joh 20,19–31 om Thomas. Begge tekster handler om, hvordan den opstandne møder disciple, der har svigtet eller tvivlet.

Loven i teksten: Teksten taler ikke om fornægtelsen med ét ord, men alle ved, hvad der ligger bag de tre spørgsmål. Peter havde lovet at følge Jesus i døden og bygget på sin egen kærlighed; den holdt ikke en nat ved et kulbål. Spørgsmålet «Elsker du mig?» afslører, at ingen af os kan svare ved at pege på egne præstationer. Vi har også vist, at vi helst vil være dem, der selv binder bæltet og går, hvorhen vi vil. Når Herren spørger tredje gang, rammer det samvittigheden, og bedrøvelsen kommer. Loven lukker munden på den, der vil sammenligne sig med andre: «mere end disse».

Evangeliet i teksten: Det er den opstandne, der opsøger Peter, giver ham mad og stiller spørgsmålene, ikke for at dømme, men for at genoprette. Peter kan kun gemme sig i Herrens alvidenhed: «Herre, du ved alt.» Den, der kender hele faldet, kender også troen og kærligheden, han selv har skabt. Og han tager ikke tjenesten fra den faldne, men lægger sine egne får i hans hænder. Fåreflokken er Kristi, købt med hans blod, og han fører den selv gennem Ordet. Også over døden står løftet: Peters liv og død skal ære Gud, og kaldet «Følg mig!» lyder på ny. Sådan møder den opstandne os med tilgivelse og kald.

Prædikenspor: «Tre spørgsmål ved et kulbål» · «Mine lam, mine får» · «En anden skal føre dig»

Salmeforslag: DDS 218 Krist stod op af døde · DDS 247 Jesus, som iblandt os står · DDS 249 Hvad er det at møde den opstandne mester · DDS 168 Hyrden er én, og så hans hjord · DDS 681 Dig vil jeg elske, du min styrke · DDS 611 Så tag mig da ved hånden

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

Luther over teksterne

Luthers prædikener i Huspostillen og Kirkepostillen, fundet ud fra tekststedet (de følger den gamle tekstrække).

1. række

2. række

Teksterne på tidslinjen

• pinsen samme årPinsedag – Helligånden udgydes, Peter prædiker, og omkring 3.000 døbes.
• ca. 85–95Johannesevangeliet og Johannesbrevene – Ifølge oldkirken skrevet i Efesus.

Billeder til teksterne

I appen finder du også

• Teksterne til at læse direkte på siden
• Et kort over stederne i teksterne
• Parallellerne i de andre evangelier side om side
• Overblik og bibelkredsspørgsmål til kapitlerne
• Svære vers, baggrund, Kirkens stemmer og Kristus i GT ved teksternes vers