Om frugten af Herrens lidelse

Kristi lidelse er mit håb.

Så ofte jeg tænker på Herrens lidelse, så ofte fatter jeg den største tillid til Guds kærlighed og til forladelsen af mine synder. Han bøjer hovedet for at kysse, breder armene ud for at omfavne, åbner hænderne for at give rigeligt, åbner siden, så man kan se hjertet, der brænder af kærlighed; han løftes op fra jorden (Joh 12,32) for at drage alle til sig; hans sår er blå af smerte og stråler af kærlighed; derfor skal vi gennem sårets åbning gå ind til hjertets hemmelighed. Sandelig, hos ham er der rig forløsning (Sl 130,7); for ikke en enkelt dråbe, men en strøm af blod flød rigeligt ud fra fem steder på hans legeme. Ligesom en drueklase, der kastes i vinpressen, knuses under den byrde, der lægges ovenpå, og udgyder sin saft til alle sider, sådan blev Kristi kød presset af Guds vredes vægt og syndernes tyngde og udgød sit blods saft til alle sider. Da Abraham ville ofre sin søn, sagde Herren: Nu ved jeg i sandhed, at du elsker mig (1 Mos 22,12). Erkend du også den evige Faders umådelige kærlighed (Joh 3,16), at han ville give sin enbårne Søn i døden for os; vi blev elsket, mens vi endnu var fjender (Rom 5,10); skulle han så glemme os, nu da vi er forsonet ved hans Søns død? Kan hans Søns så kostbare blod blive glemt for hans ansigt, når han endog tæller fromme menneskers tårer og skridt (Sl 56,9)? Kan Kristus i sit liv glemme dem, for hvem han ville lide døden? Kan han i herligheden glemme dem, for hvem han udstod så store pinsler?

Betragt, troende sjæl, de mangfoldige frugter af Herrens lidelse. Kristus udgød blodig sved for os, for at den iskolde sved i dødskampen ikke skulle overvælde os; han ville kæmpe med døden, for at vi ikke skulle bukke under i dødskampen; han ville udstå den tungeste angst og en bedrøvelse til døden, for at vi skulle få del i den evige glæde i himlen. Han ville forrådes med et kys, som er et tegn på venskab og velvilje, for at den synd skulle udslettes, ved hvilken Satan forrådte de første forældre under skin af enestående velvilje; han ville gribes og bindes af jøderne for at løse os, som var bundet med syndens lænker og skulle kastes i den evige fordømmelse. Han ville, at hans lidelse skulle begynde i en have, for at sone den synd, som havde haft sin begyndelse i paradisets have; han ville styrkes af en engel for at gøre os til englenes fæller i himlen; han forlades af sine egne disciple for at knytte os til sig, som ved et skændigt frafald var revet bort fra Gud; han blev anklaget af falske vidner foran rådet, for at vi ikke skulle anklages af Satan ved Guds lov; han blev fordømt på jorden, for at vi skulle frikendes i himlen; han tav for synders skyld, han, som ingen synd havde gjort, for at vi ikke skulle tvinges til at tie, når vi for vores synders skyld bliver ført frem for Guds dom; han ville slås i ansigtet for at fri os fra samvittighedens og Satans brod; han lod sig spotte, for at vi kunne spotte Satan, der håner os; hans ansigt blev tildækket for at fjerne syndens slør fra os, som i os hindrer synet af Gud og fører en fordømmelig uvidenhed med sig; han ville klædes af for at give os uskyldighedens klædning tilbage, som var tabt ved synden; han blev stukket af torne for at læge vores hjertes stik; han bar korsets vægt for at tage den evige straffes byrde fra os; han råbte, at han var forladt af Gud, for at berede os et evigt samliv med Gud; han tørstede på korset for at fortjene os den guddommelige nådes dug, og for at vi ikke skulle omkomme af evig tørst; han ville svides af Guds vredes glød for at tage helvedes ild fra os; han blev dømt for at fri os fra Guds dom; han blev erklæret skyldig for at frikende os skyldige; han blev slået af uretfærdige hænder for at tage Djævelens slag fra os; han råbte af smerte for at frelse os fra evig jamren; han udgød tårer for at tørre vores tårer bort; han døde, for at vi skulle leve; han følte helvedes smerter, for at vi aldrig skulle føle dem; han blev ydmyget, for at vores hovmod kunne få lægedom; han blev kronet med en tornekrone for at fortjene os den himmelske krone; han led af alle for at give alle frelse; hans øjne blev mørke i døden, for at vi skulle leve i den himmelske herligheds lys; han hørte vanære og hån, for at vi i himlen skulle høre englenes jubel.

Fortvivl derfor ikke, troende sjæl! Det uendelige gode er krænket ved dine synder, men der er betalt en uendelig pris; du skal dømmes for dine synder, men Guds Søn er allerede dømt for hele verdens synder, som han havde taget på sig; dine synder skal straffes, men Gud har allerede straffet dem i sin Søn; dine synders sår er store, men Kristi blods balsam er kostbar; Moses erklærer dig forbandet (5 Mos 27,26), fordi du ikke har holdt alt det, der står skrevet i lovens bog, men Kristus er blevet en forbandelse for dig (Gal 3,13); i den himmelske domstol er der skrevet et gældsbrev imod dig, men det er slettet med Kristi blod (Kol 2,14). Din lidelse, o milde Kristus, er derfor min sidste tilflugt.