Om den sande tros natur og egenskaber

Troen er levende og sejrrig, hvis den blot er sand.

Elskede sjæl, betragt troens kraft, og tak Gud, som alene giver troen. Troen alene poder os på ny ind i vores Frelser, så vi henter liv, retfærdighed og frelse fra ham, ligesom grenene henter saft fra vintræet (Joh 15,4). Adam faldt ud af Guds nåde og mistede Guds billede ved sin vantro, men ved troen bliver vi igen taget til nåde, og Guds billede begynder at blive genoprettet i os. Ved troen bliver Kristus vores og bor i os (Ef 3,17); men hvor Kristus er, der er Guds nåde, og hvor Guds nåde er, der er arven til det evige liv. I tro bragte Abel Gud et større offer end Kain (Hebr 11,4); sådan bringer vi ved troen Gud åndelige ofre, nemlig vores læbers frugt (Hebr 13,15). I tro blev Enok taget bort (Hebr 11,5); sådan flytter troen os fra menneskers fællesskab ind i det himmelske fællesskab allerede i dette liv. For allerede nu bor Kristus i os, allerede nu er det evige liv i os, men skjult (Kol 3,3). I tro byggede Noa arken (Hebr 11,7); sådan går vi ved troen ind i kirken, hvor sjælene bliver frelst, mens alle andre går under i verdens vidtstrakte hav. I tro forlod Abraham det afgudsdyrkende land (Hebr 11,8); sådan går vi ved troen ud af verden, forlader forældre, brødre og slægtninge og holder fast ved Ordet fra Kristus, som kalder os. I tro levede han som fremmed og ventede på det lovede land; sådan venter også vi ved troen på det himmelske Jerusalem (Åb 21,2), som Gud har beredt i himlene; vi er gæster og fremmede i denne verden (Sl 39,13) og stræber ved troen mod det himmelske fædreland. I tro undfangede Sara i sin alderdom sønnen Isak (Hebr 11,11); sådan får også vi, som åndeligt er døde, kraft til åndeligt at undfange Kristus. For ligesom Kristus én gang blev undfanget i jomfru Marias hellige liv, sådan bliver han hver dag åndeligt født i den troende sjæl, som holder sig ren fra omgang med verden. I tro ofrede Abraham Isak (Hebr 11,17); sådan slagter og ofrer også vi åndeligt ved troen vores egen vilje, sjælens elskede søn; for den, som ønsker at følge Kristus, må fornægte sig selv (Matt 16,24), det vil sige give afkald på sin egen vilje, sin egen ære og kærligheden til sig selv. I tro velsignede Isak Jakob (Hebr 11,20); sådan får vi ved troen del i alle Guds velsignelser; for i Abrahams sæd, det vil sige i Kristus, skal alle folkene velsignes (Gal 3,8). I tro profeterede Josef om israelitternes udvandring fra Egypten og gav befaling om sine knogler (Hebr 11,22); sådan venter vi ved troen på udgangen fra dette åndelige Egypten, nemlig verden, og på legemets salige opstandelse. I tro blev Moses skjult i tre måneder (Hebr 11,23); sådan skjuler troen os for Satans tyranni, indtil vi til sidst bliver ført ind i Guds kongelige palads og antaget som åndelige konger. I tro valgte Moses hellere at dele sit folks lidelser end at leve i Egyptens herlighed (Hebr 11,25); sådan vækker troen i os foragt for denne verdens herlighed, ære, rigdom og nydelser og længsel efter det himmelske rige. Ved troen vælger vi hellere Kristi vanære end denne verdens skatte. I tro forlod Moses Egypten og frygtede ikke kongens vrede (Hebr 11,27); sådan giver troen os mod og styrke, så vi ikke skræmmes af denne verdens tyranners trusler, men med et stærkt og standhaftigt sind adlyder Gud, når han kalder. I tro holdt Israel påske (Hebr 11,28); sådan holder også vi påske ved troen. Vores påskelam, Kristus, er slagtet (1 Kor 5,7), og hans kød er sand mad, og hans blod er sand drik (Joh 6,55). I tro gik israelitterne gennem Det Røde Hav (Hebr 11,29); sådan går vi ved troen gennem denne verdens hav. I tro faldt Jerikos mure (Hebr 11,30); sådan nedbryder vi ved troen alle Satans fæstninger (2 Kor 10,5). I tro blev Rahab reddet (Hebr 11,31); sådan bliver vi ved troen reddet fra fortabelsen, når hele denne verden går under. I tro besejrede fædrene kongeriger, lukkede løvers gab og slukkede ildens kraft (Hebr 11,33–34); sådan ødelægger også vi ved troen Satans rige, undslipper helvedes løves lumske angreb og raseri og bliver befriet fra helvedes brændende ild.

Men troen er ikke en tom mening og bekendelse, men et levende og virksomt greb om Kristus, som han fremstilles i evangeliet; den er den fulde overbevisning om Guds nåde, vores hjertes tillidsfulde hvile og fred, som hviler på Kristi fortjeneste. Denne tro fødes af det guddommelige ords sæd; for troen og Ånden er ét, men Ordet er Helligåndens redskab: frugten følger sædens art; troen er en guddommelig frugt, altså må der også være en guddommelig sæd, nemlig Ordet. Ligesom lyset ved skabelsen opstod af Guds ord – for Gud sagde, og der blev lys (1 Mos 1,3) – sådan opstår troens lys af det guddommelige ords lys: «I dit lys ser vi lys» (Sl 36,10), siger salmisten. Da troen knytter os til Kristus og forener os med Kristus, er den også i os moder til alle dyder; hvor troen er, der er Kristus, hvor Kristus er, der er et helligt liv, nemlig sand ydmyghed, sand sagtmodighed, sand kærlighed. Kristus og Helligånden kan ikke skilles ad; hvor Helligånden er, der er sand hellighed. Hvor der altså ikke er et helligt liv, der er ikke den helliggørende Ånd; hvor Ånden ikke er, der er heller ikke Kristus; hvor Kristus ikke er, der er heller ikke sand tro. Den gren, som ikke henter liv og saft fra vintræet (Joh 15,4), kan man ikke regne for forbundet med vintræet; sådan er vi endnu ikke forbundet med Kristus ved troen, hvis vi ikke henter liv og saft fra ham. Troen er et åndeligt lys; for hjerterne oplyses ved troen; altså udsender den gode gerningers stråler; men hvor det åndelige livs stråler ikke findes, der er heller ikke endnu troens sande lys. Onde gerninger er mørkets gerninger (Rom 13,12); men troen er lys; og hvad har lys fælles med mørke (2 Kor 6,14)? Onde gerninger er Satans sæd (Matt 13,25), troen er Kristi sæd; men hvad fællesskab har Kristus med Satan? Ved troen renses hjerterne (ApG 15,9); men hvordan kan hjertet være rent indvendig, hvor urene ord og urene gerninger viser sig udadtil? Troen er vores sejr (1 Joh 5,4); hvordan kan der da være sand tro dér, hvor kødet sejrer over ånden og så at sige fører den bort som fange? Ved troen har vi Kristus, og i Kristus det evige liv; men ingen, som er ubodfærdig og bliver i synderne, har del i det evige liv – hvordan skulle han så have del i Kristus? Hvordan i troen? Tænd i os, o kærlige Kristus, den sande tros lys, så vi ved troen må opnå den evige frelse!