XXXV. At der ikke er tryghed mod fristelse i dette liv

1. Min søn, du er aldrig tryg i dette liv; så længe du lever, har du altid brug for de åndelige våben. Du færdes blandt fjender og angribes fra højre og fra venstre. Bruger du derfor ikke tålmodighedens skjold på alle sider, bliver du ikke længe uden sår. Sætter du desuden ikke dit hjerte fast på mig med en oprigtig vilje til at lide alt for min skyld, kan du ikke holde denne hede ud og ikke nå frem til de saliges palme. Du må derfor gå mandigt gennem alt og bruge en stærk hånd mod det, der står dig imod. For «den, der sejrer», gives manna (Åb 2,17), men den sløve får megen elendighed tilbage.

2. Søger du hvile i dette liv, hvordan vil du da nå til den evige hvile? Indstil dig ikke på megen hvile, men på stor tålmodighed. Søg den sande fred, ikke på jorden, men i himlen, ikke hos mennesker eller andre skabninger, men hos Gud alene. For Guds kærligheds skyld skal du gerne tage alt på dig: møje og smerte, fristelser og plager, angst og nød, sygdom, uret, bagtalelse, dadel, ydmygelse, skam, tugt og foragt. Dette hjælper til dyd, dette prøver Kristi rekrut, dette smeder den himmelske krone. Jeg vil give dig evig løn for kort møje og uendelig herlighed for forbigående skam. Luthersk note: Thomas forudsætter den middelalderlige lære om, at modgang og tålmodighed, båret for Guds kærligheds skyld, fortjener det evige liv og «smeder» den himmelske krone. Efter Skriften er det evige liv Guds gave af nåde for Kristi skyld og modtages ved troen (Rom 6,23; Ef 2,8–9); den løn, Gud lover de troendes gerninger og lidelser, er en nådeløn til dem, der allerede er hans børn, ikke en betaling, der gør dem værdige (Apologien V).

3. Mener du, at du altid skal have åndelig trøst, når du vil? Mine hellige havde ikke den slags, men mange tunge byrder, mangfoldige fristelser og stor forladthed; men de holdt tålmodigt ud i alt og stolede mere på Gud end på sig selv, for de vidste, at «denne tids lidelser ikke er værdige» til at fortjene den kommende herlighed (Rom 8,18). Luthersk note: Paulus siger kun, at lidelserne ikke kan måles med den herlighed, der skal åbenbares; Thomas' «fortjene» står ikke hos Paulus, men bygger på den middelalderlige lære om fortjeneste. Det evige liv gives af nåde for Kristi skyld og fortjenes ikke ved vores lidelser eller gerninger (Apologien V). Vil du straks have det, som mange knap har nået efter mange tårer og stor møje? «Bi på Herren, vær frimodig og stærk» (Sl 27,14); fortvivl ikke, gå ikke bort, men sæt standhaftigt legeme og sjæl ind for Guds ære. Jeg vil gengælde i rigeste mål; «jeg vil være med dig i al trængsel» (Sl 91,15). Luthersk note: At Gud vil «gengælde», betyder en nådeløn og ikke en skyldig betaling for indsatsen.