Studiebibelen

📚 Reformatorernes skrifter · Urbanus Rhegius: Sjælemedicin for raske og syge (1529) · Rhegius, Menius, Bugenhagen, Bucer, Myconius m.fl., 1529–1556

Her holder du Guds ord om syndernes forladelse ved Kristus frem for den syge

📚 Åbn i Studiebiblioteket Indhold

Joh 1: «Se, det er Guds lam, som bærer verdens synd.» 1 Pet 1: «Vi er ikke forløst med forgængelige ting som sølv og guld, men med Kristi, det pletfri lams, kostbare blod.» Min broder, du er en kristen; så bærer Kristus jo også dine synder; det skal du ikke tvivle på. Så er du fri for synder og et Guds barn. Joh 3: «For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.» Matt 9: «Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.» Matt 11: «Kom til mig, alle I, som er trætte og bærer byrder, og jeg vil give jer hvile.» Rom 5: «Gud viser sin kærlighed til os ved, at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere; så vil vi meget mere blive frelst fra vreden ved ham, nu da vi er blevet erklæret retfærdige ved hans blod.» Min broder, dette trøstefulde evangelium lader Gud, din kære Fader, også forkynde for dig, for det er også sket til gavn for dig og skal hjælpe dig i evighed. Tro det nu, og stol på Kristus, din forløser. Rom 5: «Når vi er blevet forsonet med Gud ved hans søns død, mens vi var fjender, vil vi meget mere blive frelst ved hans liv, nu da vi er blevet forsonet.» 1 Kor 1: «Kristus er af Gud blevet os til visdom og til retfærdighed og til helliggørelse og til forløsning.» Min broder, er du en synder og uretfærdig, så bekend det, klag det for Kristus, og regn ham for den eneste, der gør dig retfærdig; så er Kristi retfærdighed din egen og dækker alle dine synder, så de ikke kan skade dig. 2 Kor 5: «Kristus er blevet et offer for synden for os, for at vi i ham skulle blive den retfærdighed, som gælder for Gud.» Gal 1: «Kristus har givet sig selv for vores synder for at rive os ud af den nuværende onde verden efter Guds, vores Faders, vilje.»

Ef 1: «Ved Kristus har vi forløsningen ved hans blod, nemlig syndernes forladelse, efter hans nådes rigdom.»

1 Tim 1: «Kristus Jesus er kommet til verden for at frelse syndere.» Det skal også du vente dig af ham, ligesom Paulus gjorde; så bliver du retfærdig og frelst.

1 Tim 2: «Kristus Jesus har givet sig selv for alle til forløsning.» Det skal du tro fast, min broder; så er du med sikkerhed en af de forløste.

Hebr 10: «Vi er blevet helliget ved ofringen af Jesu Kristi legeme, som er sket én gang.»

Matt 26: I nadveren hører du, hvordan Kristus taler med dig og giver dig at spise og drikke til evigt liv, når han siger: «Tag og spis, dette er mit legeme, som gives for jer. Drik alle heraf, dette er mit blod, den nye pagts blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.» Min broder, tag disse ord til dig, for Kristus taler også med dig; det skal alt sammen komme dig til gode lige så vel som Sankt Peter og Paulus. 1 Pet 2: «Kristus har selv båret vores synder på sit legeme på træet.» 1 Pet 3: «Kristus har én gang lidt for vores synder, den retfærdige for de uretfærdige, for at han kunne føre os til Gud.» 1 Joh 1: «Jesu Kristi blod renser os fra al synd.» 1 Joh 2: «Hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Gud, Jesus Kristus, den retfærdige, og han er forsoningen for vores synder, og ikke alene for vores, men også for hele verdens.»

Brug flere eller færre skriftsteder, alt efter hvordan det står til med den syge. Af disse Helligåndens ord hører du, at Gud Fader, som ikke vil synderens død, men at han skal omvende sig og leve, af kærlighed til dig har taget din synd fra dig og lagt den på sin kære Søn, Kristus. Han har allerede båret den og betalt for den; den kan ikke længere fordømme dig. For Gud har også taget imod sin Søns død som en fuldkommen bod og betaling for alle dine synder, når du nu tror på Kristus. Når nu dine synder har ligget på Kristus og ikke har kunnet holde ham fast i døden og fordømme ham, så er de i sandhed allerede sonet og tilgivet. Det skal du tro fast; så lever du evigt. Kristus har selv båret dine synder og er død for dem, men han er opstået igen. De troendes synder er alle allerede mere end rigeligt sonet og betalt ved Kristi død. Således er der ved Kristus sket fyldest for Guds strenge retfærdighed for synden, ja, mere end fyldest, og Kristus er nu din egen og alle de troendes, med alle sine goder: med sin død, opstandelse, himmelfart, sit liv, sin fortjeneste og sin herlighed (Rom 8). Derfor har djævelen ikke længere nogen magt over dig eller noget krav på dig. For du er gjort retfærdig ved Kristus, fri for alle dine synder, et Guds barn; Gud er blevet din kære Fader for Kristi skyld, som har forsonet dig. Vær derfor ved godt mod, vær glad i Herren. Du står fast og godt bevaret i den almægtige Guds, din Faders, trofaste hånd. Kristus er din egen; han dækker alle dine synder med sin egen uskyld. Ingen kan længere rive dig ud af din himmelske Faders hånd. Det drejer sig kun om denne korte, øjeblikkelige trængsel. I den er Kristus gået foran dig som dit hoved; ham skal du ligne og således dø fra synden og forlade dette syndige liv. Så er du hos Kristus, din Herre, i evighed. Lad ikke længere din synd anfægte dig; den er allerede borte og betalt. Den onde ånd er overvundet for dig. Gud ser efter dig og venter på dig sammen med alle engle og hellige. Og lige så lidt som Kristus selv kan fordømmes, lige så lidt kan du fordømmes, når du nu hænger fast ved Kristus med sand tro. Kan synden, døden og helvede ikke skade Kristus, din Herre, så kan de heller ikke skade dig; for du er i Kristus, og Kristus er i dig. Derfor kan du ikke blive fordømt. Ja, hvis du selv skulle bære dine synder, ville de være alt for tunge for dig og sænke dig ned i helvedes afgrund. Men Kristus, sand Gud og sandt menneske, bærer dem selv for dig, som han siger i Sl 69: «Jeg må betale det, jeg ikke har røvet.» Du har syndet, men Kristus betaler din skyld og gør dig fri, løst og ledig, når du nu tror dette evangelium. [Randnote: Ez 33 og 18; Rom 5; Ef 1; Joh 10; Hebr 12; 1 Pet 4; Rom 8; Kol 2; Joh 6]

Min broder, selv om du havde begået hele verdens synder, er der dog nåde nok og mere end nok. Gud har lovet dig velsignelse og nåde i Kristus, og netop den nåde er gjort vis og fuldbyrdet i Kristus, din Herre. Din frelse er vis. For Kristus selv er Guds naturlige Søn: I sit guddommelige væsen er han selve sandheden, og i sit menneskelige væsen er han vores kød og blod. Hvem kan med større vished give dig nådens løfte og indfri det end han, som selv er løftets sandhed, og som elsker os så inderligt, at han hellere ville dø end lade os finde nogen mangel ved noget løfte? Derfor er det umuligt, at du tror på Kristus og alligevel ikke er velsignet af Gud, befriet fra synder og Guds arving og Kristi medarving i evighed. For himmel og jord skal forgå, men Guds ord står fast. Min broder, tro fast og tvivl ikke på, at den almægtige Gud også er blevet menneske for dig, født for dig, død på korset, opstået fra de døde, faret op til himlen, og at han har bragt os alt det, som er lovet os. Alle Guds løfter er ja i Kristus og er amen i ham. Bed derfor om og vent intet andet end nåde og barmhjertighed fra Gud ved Kristus. Uden for Kristus er der hverken trøst eller hjælp; i Kristus er der lutter trøst, hjælp og frelse, langt mere, højere og rigere, end nogen kan fatte og ønske. Gud give os nu en fast tro. [Randnote: 2 Kor 1]

På denne måde, længere eller kortere alt efter den syges tilstand, kan du tale med ham og vende hans blik bort fra det rædselsfulde syn af synden og døden, så han helt og fuldt, af hele sit hjerte, alene tænker på Kristus. I ham har han intet andet end lutter uskyld, retfærdighed, liv og frelse, og det er også alt sammen hans eget, når han kender Kristus som den, der gør ham retfærdig og frelser ham. Lad derfor ikke den syge tænke kun på sin synd. Led ham bort og vend ham om, så godt du kan, så han alene har den korsfæstede Kristus for øje og fylder hjertet helt og fuldt med Kristus. Så kan han bestå mod helvedes porte, hvor grusomme de end er. Vis ham, hvor nådigt Kristus overalt i evangeliet har taget imod syndere, når de bad om nåde og bekendte deres synder. Her ser han Maria Magdalene, røveren, tolderen, toldforpagteren, Zakæus og andre, som har fået lutter nåde; for kort sagt: Kristus er lutter nåde og barmhjertighed, hjælp, trøst, liv, glæde og frelse for alle, der venter sig dette af ham. Gud har sagt det; det kan aldrig nogen sinde slå fejl. Samtidig vil mennesket også komme i tanke om, hvad ondt han har gjort andre, for eksempel hvis han har frarøvet dem deres gods og ære. Gør da som Kristus på korset: Bed af hjertet for alle dem, der har krænket dig, og tilgiv af hjertet alle mennesker, der har såret dig eller taget det, der var dit. Lad det alt sammen fare. Har du taget fremmed gods, så giv det tilbage, hvis du kan, eller sørg for, at det bliver givet tilbage. Bekend det, og angr det. Kan du ikke give noget tilbage, så tilgiv dem, der har taget det, der var dit, eller har taget din ære fra dig, og vær trøstet. Det er umuligt, at Gud ikke skulle tilgive den, som tilgiver andre, hans synder; for han har selv lært os at betale sådan, Matt 6: «Hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, skal også jeres himmelske Fader tilgive jer.» Det er Guds ord; det står fast, og himmel og jord må hellere forgå, end at det skulle slå fejl.

Reformatorernes skrifter (Rhegius, Menius, Bugenhagen, Bucer, Myconius m.fl., 1529–1556) er oversat fra tysk, latin og gammeldansk til dansk med AI og derefter gennemgået af en uafhængig korrekturlæsning for både korrekthed og sprog. Kilde: Førstetryk fra Bayerische Staatsbibliothek (MDZ), Myconius’ Historia Reformationis (udg. E. S. Cyprian 1718), Peder Palladius’ Danske Skrifter IV (Vingaard 1575) og H. F. Rørdam, Danske Kirkelove I (1883) – alle public domain. Værket er fra sin egen tid – nogle oplysninger og synspunkter kan være forældede.