Når synden ængster samvittigheden

Tænk på, at Guds Søn er kommet fra himlen og blevet menneske, har taget din og verdens synd på sig, er død frivilligt for den på korset, har sonet synden, gjort fyldest for den og selv er blevet betaleren. Jesu Kristi højværdige død og blodsudgydelse er sandelig din egen, når du blot tror, at Kristus også er død for dig, lige så vel som for Peter og Paulus. Det skal du ikke tvivle på, for du er døbt til Kristi død. Det må du ikke regne for en ringe trøst. For sådan kommer Kristi død dig til trøst og hjælp: at du ved denne død dør fra synden, visselig modtager syndernes forladelse og kommer til opstandelsen og det evige liv. For din kristne dåb er en pagt eller en nåderig aftale, som du har indgået med Gud, så du derved for evigt kan have en god samvittighed på grund af syndernes forladelse ved Kristi opstandelse. Sådan taler Kristus jo også til dig i nadveren, når han siger, at hans blod udgydes til syndernes forladelse. Selv om du har levet et ondt liv, så skynd dig og påkald Guds navn, så bliver du hjulpet (Rom 10). Sig: O barmhjertige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, vær nådig mod mig, en fattig, bedrøvet synder, ved den bitre lidelse og død, som Jesus Kristus, din enbårne Søn, min eneste forløser, har lidt. Amen. Herre, handl ikke med mig efter min skyld, men efter din bundløse barmhjertighed. Jeg, en fattig skabning, står i din mægtige hånd. O almægtige Gud, o kære Fader, forlad mig ikke. Jeg er din. Ingen kan trøste og redde mig undtagen dig alene; du er den rette hjælper i nøden, i al trængsel (Sl 46). Herre, jeg håber på dig; lad mig aldrig blive til skamme. [Randnote: Rom 6]

Her skal du formane den syge til ikke alene at tænke på sine synder, men nu meget mere på Kristi frelsebringende død. Mind ham om, at hans synder ikke længere ligger på ham, men på Kristus. Han har taget dem bort fra dem, der tror på ham, og selv sonet og tilgivet dem, sådan som vi siger i trosbekendelsen: «Jeg tror på … syndernes forladelse.» [Randnote: Es 53]