Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Håndskrifter og bibeltekster

«Guds Søn»-teksten (4Q246)

Et aramæisk fragment fra Qumran, hvor en kommende skikkelse «skal kaldes Guds søn» og «den Højestes søn». Vendingerne minder påfaldende om englens ord til Maria i Luk 1,32–35.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Fragmentet 4Q246 fra Qumran med to kolonner aramæisk tekst
Fragmentet 4Q246 fra Qumran med to kolonner aramæisk tekst
Foto: Unknown authorUnknown author · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
Datering
sidste tredjedel af 1. årh. f.Kr.
Fundet
Fundet i Hule 4 ved Qumran i 1950'erne; offentliggjort fuldt ud 1992 af Émile Puech
Findes i dag
Israels Oldtidsmyndighed, Jerusalem
Periode
Håndskrifter og bibeltekster (De ældste afskrifter af Bibelens tekst)

Om fundet

4Q246 er et lille stykke skind med to kolonner aramæisk tekst. Den højre kolonne er kun halvt bevaret, mens den venstre er næsten hel med ni linjer. Fragmentet blev fundet blandt de mange tusind stumper i Hule 4 ved Qumran og er skrevet med en håndskrift, der dateres til slutningen af første århundrede f.Kr. Den polske forsker J. T. Milik omtalte det offentligt i 1972, men den fulde udgave kom først i 1992.

Teksten er en del af en syn- eller drømmetydning, der minder om Daniels Bog. Først beskrives nød og krig mellem folkene. Så står der om en, der skal være stor på jorden: «Han skal kaldes Guds søn, og de skal kalde ham den Højestes søn.» Derefter følger en tid med kamp, indtil «Guds folk rejser sig», og alle får hvile fra sværdet. Om riget hedder det, at det skal være et evigt rige, og at den store Gud skal være dets styrke.

Titlerne «Guds søn» og «den Højestes søn» om en kommende skikkelse er meget sjældne i de jødiske tekster, vi kender fra tiden før Jesus. Derfor vakte fragmentet stor opmærksomhed, da det blev kendt.

Betydning for Bibelen

Englens ord til Maria om Jesus lyder: «Han skal være stor og kaldes den Højestes søn», og: «det hellige, som fødes, skal kaldes Guds Søn» (Luk 1,32.35). 4Q246 viser, at disse titler – «stor», «Guds søn», «den Højestes søn» og et evigt rige – fandtes i jødisk sprogbrug i Palæstina før Jesu fødsel. Det svækker den tidligere udbredte antagelse, at titlen «Guds Søn» om Jesus først kom fra den græsk-romerske verden. Baggrunden er løftet til David om en søn, som Gud vil være far for, og hvis rige skal bestå for evigt (2 Sam 7,14–16), og synet om det evige rige i Dan 7,14.27. Teksten viser ikke, hvem dens forfatter tænkte på.

Til diskussion

Forskerne er uenige om, hvem «Guds søn» er i teksten. Mange mener, at det er Messias. Andre mener, at det er en gudløs konge, der kræver guddommelige titler (som den syriske konge Antiokos 4. Epifanes), og som først bliver styrtet, når Guds folk rejser sig. Atter andre tænker på en engleskikkelse eller på Israel som folk.

Bibelsteder

Luk 1,32–35 · 2 Sam 7,14–16 · Dan 7,14 · Dan 7,27

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.