De ældste fragmenter af Septuaginta

Om fundet

Septuaginta (latin for «halvfjerds») er den græske oversættelse af Det Gamle Testamente. Ifølge en gammel jødisk fortælling, Aristeas-brevet, blev Mosebøgerne oversat i Alexandria i Egypten af 72 lærde fra Jerusalem under kong Ptolemaios 2. i 200-tallet f.Kr. Fortællingen er pyntet, men forskerne er enige om, at Mosebøgerne blev oversat i Egypten i 200-tallet f.Kr., og de andre bøger i løbet af de følgende århundreder.

Det ældste kendte håndskrift er papyrus Rylands 458 i Manchester. Det er nogle få stumper af en rulle med Femte Mosebog (fra kapitel 23–28), som var genbrugt som pap i indpakningen af en mumie. Det dateres til omkring midten af 100-tallet f.Kr. Fra første århundrede f.Kr. stammer papyrus Fouad 266 fra Egypten med dele af Første og Femte Mosebog. Her er Guds navn ikke oversat, men skrevet med de fire hebraiske bogstaver JHVH midt i den græske tekst.

Også ved Det Døde Hav er der fundet græske bibeltekster: små stumper af Tredje og Fjerde Mosebog i Hule 4 ved Qumran og en skindrulle med De Tolv Små Profeter fra en hule i Nahal Hever. Rullen fra Nahal Hever dateres til omkring år 50 f.Kr.–50 e.Kr. og viser en udgave af Septuaginta, der er rettet til, så den kom tættere på den hebraiske tekst. Også her står Guds navn med hebraiske bogstaver, i den gamle hebraiske skrift.

Betydning for Bibelen

Septuaginta var Bibelen for de jøder, der talte græsk, og den blev de første kristnes Gamle Testamente. Mange af Det Nye Testamentes citater følger den græske tekst, fx «Se, jomfruen skal blive gravid» (Es 7,14; Matt 1,23) og «en krop har du beredt mig» (Hebr 10,5, jf. Sl 40,7). Fragmenterne viser, at oversættelsen fandtes og blev læst i århundrederne før Jesus, og at den blev afskrevet og revideret. De viser også, at jødiske skrivere viste Guds navn særlig ære ved at skrive det på hebraisk. Fragmenterne siger ikke noget om oversættelsens præcise oprindelse ud over det, man ved fra andre kilder.

Til diskussion

Det er omdiskuteret, hvordan Guds navn oprindeligt blev gengivet i Septuaginta. Nogle mener, at de jødiske afskrifter med JHVH viser den oprindelige skik, og at de kristne senere indførte det græske ord for «Herre» (Kyrios). Andre mener, at Kyrios var brugt fra begyndelsen, og at de hebraiske bogstaver er en senere jødisk ændring.

Bibelsteder

5 Mos 25,1–3 · 5 Mos 26,17–19 · Es 7,14 · Matt 1,23 · Hebr 10,5–7 · Sl 40,7–9