Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Fra urhistorien til udvandringen

Ur i Kaldæa og kongegravene

Ruinerne af den sumeriske storby Ur i det sydlige Irak med tempeltårnet og de berømte kongegrave fulde af guld. De fleste forbinder byen med «Ur i Kaldæa», som Abrahams familie udvandrede fra (1 Mos 11,31).

🏺 Se fundet i studiebibelen

«Ur-standarden» fra en af kongegravene i Ur: fredssiden med fest og dyr, der føres frem
«Ur-standarden» fra en af kongegravene i Ur: fredssiden med fest og dyr, der føres frem
Foto: Juan Carlos Fonseca Mata · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Figuren «væderen i krattet» af guld og lapis lazuli fra kongegravene i Ur, i British Museum
Figuren «væderen i krattet» af guld og lapis lazuli fra kongegravene i Ur, i British Museum
Foto: Unknown artistUnknown artist · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Ur-Nammus ziggurat i Ur med udgravede husmure i forgrunden
Ur-Nammus ziggurat i Ur med udgravede husmure i forgrunden
Foto: Alli Khalil · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Datering
kongegravene ca. 2600–2500 f.Kr.; zigguraten ca. 2100 f.Kr.
Fundet
Udgravet 1922–1934 af Leonard Woolley for British Museum og Pennsylvania-universitetets museum; tidligere undersøgelser fra 1850'erne
Findes i dag
British Museum, London; Penn Museum, Philadelphia; Iraks Nationalmuseum, Bagdad
Periode
Fra urhistorien til udvandringen (ca. 2500–1200 f.Kr.)

Om fundet

Ur ligger ved Tell el-Mukajjar i det sydlige Irak. I oldtiden lå byen ved Eufrat tæt på Den Persiske Golf og var en af Sumers vigtigste havne- og handelsbyer. Byens gud var måneguden Nanna (på akkadisk Sin). Omkring 2100 f.Kr. byggede kong Ur-Nammu et mægtigt tempeltårn, en ziggurat, af soltørrede og brændte teglsten. Dets nederste del står stadig og er delvis genopbygget.

Den britiske arkæolog Leonard Woolley udgravede Ur i tolv sæsoner fra 1922 til 1934. Hans mest berømte fund var en gravplads med omkring 1.800 grave. Nogle få af dem, de såkaldte kongegrave fra omkring 2600–2500 f.Kr., var muret op af sten og fyldt med kostbare ting: smykker, guldbægre, musikinstrumenter med tyrehoveder, spil, vogne og den udsmykkede kasse, man kalder «Ur-standarden», med billeder af krig og fest. Også figuren «væderen i krattet» af guld, lapis lazuli og muslingeskal blev fundet her.

Gravene viser også en uhyggelig side: i flere af dem lå dusinvis af tjenere, soldater og hofdamer, som var fulgt med herskeren i døden. En af gravene tilhørte dronning Puabi, hvis navn står på et cylindersegl. Woolley fandt også boligkvarterer fra omkring 2000–1800 f.Kr. med huse i to etager omkring en gård, og mange lertavler med skole- og forretningstekster.

Betydning for Bibelen

Bibelen siger, at Abram kom fra «Ur i Kaldæa», hvorfra hans far Tera drog af sted mod Kana’an og slog sig ned i Karan (1 Mos 11,28–31; 15,7; Neh 9,7; ApG 7,2–4). Udgravningerne viser, at Ur var en rig og gammel storby med en højtudviklet kultur, hvor man dyrkede månens gud. Det giver baggrund for Jos 24,2, hvor det siges, at Abrahams forfædre «tjente andre guder». Kongegravene er dog flere hundrede år ældre end Abraham, og der er intet fund fra Ur, som nævner ham. Udgravningerne viser altså, hvilken verden han forlod, ikke at han boede netop her.

Til diskussion

Nogle forskere mener, at Abrahams Ur lå i det nordlige Mesopotamien nær Karan (fx ved Urfa i Tyrkiet), fordi familien drog dertil, og fordi kaldæerne først kendes i det sydlige Irak fra 800-tallet f.Kr. De fleste fastholder dog, at Ur ved Eufrat er stedet, og at «Kaldæa» er en senere betegnelse for området. Woolleys påstand om, at et lerlag i Ur stammede fra Noas syndflod, er opgivet; det var en lokal oversvømmelse.

Bibelsteder

1 Mos 11,28–31 · 1 Mos 15,7 · Neh 9,7 · ApG 7,2–4 · Jos 24,2

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.