🏺 Bibelsk arkæologi · Perserne og tiden mellem testamenterne
Samaria-papyrierne fra Wadi Daliyeh
Retsdokumenter på aramæisk, som rige familier fra Samaria tog med sig, da de flygtede for Alexander den Store. Et seglaftryk nævner en søn af «Sanballat, Samarias statholder» og viser, at Nehemias' modstander grundlagde et dynasti.

Foto: Bukvoed · CC BY 4.0 · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 375–335 f.Kr.
- Fundet
- Fundet 1962 af beduiner i en hule i Wadi Daliyeh nord for Jeriko; hulen udgravet 1963–64 af Paul Lapp
- Periode
- Perserne og tiden mellem testamenterne (539–37 f.Kr.)
Om fundet
I 1962 fandt beduiner af Ta'amire-stammen, de samme som havde fundet Dødehavsrullerne, papyrusstumper i en hule i den stejle kløft Wadi Daliyeh i ørkenen nord for Jeriko. Den amerikanske arkæolog Paul Lapp udgravede hulen i 1963 og 1964. Han fandt resterne af flere hundrede mennesker, mænd, kvinder og børn, sammen med deres ejendele: smykker, mønter, lerkar og de dokumenter, de havde taget med.
Papyrierne er skrevet på aramæisk og er næsten alle retsdokumenter, især kontrakter om salg af slaver, men også om huse og lån. De er udfærdiget «i Samaria, byen i provinsen Samaria» og dateret fra omkring 375 til 335 f.Kr. Mange af parterne har navne sammensat med Guds navn, mens andre har navne fra nabofolkene. Der blev også fundet over hundrede seglaftryk, mange med græske motiver.
Det mest omtalte fund er et seglaftryk med teksten «…jahu, søn af Sanballat, Samarias statholder». Et af dokumenterne nævner også en senere statholder i Samaria. Teksterne viser, at statholderembedet i Samaria i lange perioder lå i Sanballats slægt, og at navnet Sanballat gik igen i familien.
Hvorfor lå folkene i hulen? Den romerske historiker Curtius Rufus fortæller, at samaritanerne i 331 f.Kr. dræbte Alexanders statholder, og at Alexander straffede byen. Mange forskere mener derfor, at de døde var velstående flygtninge fra Samaria, som makedonske soldater fandt og dræbte i deres skjul.
Betydning for Bibelen
Nehemias' Bog nævner flere gange Sanballat, horonitten, som Nehemias' hovedmodstander (Neh 2,10.19; 4,1), og en sønnesøn af ypperstepræsten Eljashib, der var hans svigersøn (Neh 13,28). Elefantine-papyrierne viser, at Sanballat var statholder i Samaria omkring 410 f.Kr., og Wadi Daliyeh-fundene viser, at hans slægt fortsat havde magten i Samaria et halvt århundrede senere. Det giver baggrunden for den spænding mellem Jerusalem og Samaria, som Ezra og Nehemias beskriver (Ezra 4,10.17), og som ligger bag samtalen ved Jakobs brønd i Joh 4,9. Papyrierne nævner ingen personer fra Jerusalem og siger intet om Nehemias.
Til diskussion
Frank Moore Cross foreslog ud fra fundene en hel række statholdere, med mindst to eller tre ved navn Sanballat, fordi man ofte opkaldte sønnesønnen efter bedstefaren. Det ville forklare, at Josefus nævner en Sanballat på Alexanders tid. Andre mener, at rækken er for usikker, eller at Josefus har forvekslet Nehemias' Sanballat med en senere. Hvem de døde i hulen var, og hvordan de døde, kan heller ikke afgøres med sikkerhed.
Bibelsteder
Neh 2,10 · Neh 2,19 · Neh 13,28 · Neh 4,1 · Ezra 4,17 · Joh 4,9
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.