Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Assyrerne og Juda

Kong Hizkijas seglaftryk

Et lille aftryk i ler, ca. 1 cm stort, af kong Hizkijas eget segl: «Tilhørende Hizkija, søn af Akaz, Judas konge». Det er det første seglaftryk af en israelitisk eller judæisk konge, som er fundet ved en regulær udgravning.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Et andet Hizkija-seglaftryk, fra antikvitetshandelen (ikke det fra Ofel), med vinget skarabæ; udlånt til Israel Museum
Et andet Hizkija-seglaftryk, fra antikvitetshandelen (ikke det fra Ofel), med vinget skarabæ; udlånt til Israel Museum
Foto: Tamir Zegman · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Datering
ca. 727–698 f.Kr. (Hizkijas regeringstid)
Fundet
Fundet 2009 ved sigtning af jord fra Eilat Mazars udgravning på Ofel i Jerusalem; offentliggjort 2015
Periode
Assyrerne og Juda (ca. 745–640 f.Kr.)

Om fundet

Breve og dokumenter blev i oldtiden skrevet på papyrus, rullet sammen, bundet med snor og lukket med en klump blødt ler, som man trykkede et segl ned i. Sådan et seglaftryk kaldes en bulla. Papyrussen er for længst rådnet, men det brændte eller tørrede ler kan holde i tusinder af år. Bagsiden af Hizkija-bullaen viser stadig aftryk af papyrusfibre, så den har siddet på et dokument.

Bullaen blev fundet i en losseplads ved foden af en kongelig bygning syd for Tempelpladsen, sammen med mange andre bullaer. Den blev først opdaget, da jorden blev vasket og sigtet. Indskriften står i to linjer med gammelhebraiske bogstaver: «Tilhørende Hizkija (søn af) Akaz, Judas konge». I midten ses en solskive med to nedadbøjede vinger, flankeret af to egyptiske livstegn (ankh).

Fra antikvitetshandelen kendes flere bullaer med næsten samme tekst, men med en tovinget skarabæ som billede; en af dem er udstillet i Israel Museum. Deres herkomst er ukendt, og de er derfor sværere at bedømme. Bullaen fra Ofel er derimod fundet i jorden under arkæologisk kontrol og regnes for sikker.

Betydning for Bibelen

Seglet nævner Hizkija og hans far Akaz med de samme navne og den samme titel, som Bibelen bruger (2 Kong 16,20; 2 Kong 18,1). Det viser, at kongen selv eller hans kancelli forseglede officielle dokumenter i Jerusalem – den slags breve og skrivelser, som Bibelen omtaler, fx brevet fra Babels konge (2 Kong 20,12) og forseglede dokumenter i 1 Kong 21,8 og Jer 32,10. Det billedsprog, der bruges, med vingede solskiver og egyptiske tegn, viser også, hvor meget Juda var påvirket af stormagterne omkring sig. Bullaen siger intet om Hizkijas tro eller gerninger, men den er et personligt spor efter en af de konger, Bibelen roser mest (2 Kong 18,5).

Til diskussion

Nogle har undret sig over, at en from konge som Hizkija brugte egyptiske symboler som livstegnet; andre ser dem blot som datidens almindelige kongelige billedsprog uden religiøs betydning. Om skarabæ-bullaerne fra antikvitetshandelen er ægte, er usikkert.

Bibelsteder

2 Kong 18,1 · 2 Kong 16,20 · 2 Kong 18,5 · 2 Kong 20,12 · 1 Kong 21,8

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.