Den sumeriske kongeliste

Om fundet

Den sumeriske kongeliste er en skoletekst og et politisk dokument på én gang. Den findes i flere afskrifter på lertavler og prismer; den ældste er et brudstykke fra omkring 2100 f.Kr., og den mest fuldstændige er det firkantede lerprisme, som englænderen Herbert Weld-Blundell købte i 1922 og skænkede til Ashmolean Museum i Oxford. Det er skrevet med kileskrift omkring 1800 f.Kr.

Listen begynder med, at «kongedømmet steg ned fra himlen» til byen Eridu. Derefter nævnes otte konger i fem byer, som tilsammen skal have regeret i over 240.000 år; den første, Alulim, alene i 28.800 år. Så kommer den afgørende linje: Floden skyllede hen over landet. Efter floden steg kongedømmet igen ned fra himlen, nu til byen Kish, og listen fortsætter med dynasti efter dynasti i byer som Uruk, Ur og Isin.

Efter floden bliver regeringstiderne gradvis kortere: Først hundreder af år, siden mere almindelige tal. Blandt kongerne i Uruk står Gilgamesh, kendt fra Gilgamesh-eposet. Listens formål var at vise, at der altid kun havde været ét lovligt kongedømme i Mesopotamien, som gik fra by til by – og dermed støtte den by, der regerede, da listen blev skrevet.

Betydning for Bibelen

Kongelisten viser, at man i Mesopotamien længe før Moses inddelte oldtiden i tiden før og efter en stor flod, og at man mente, at menneskene før floden levede langt længere end senere. Det er samme mønster som i Bibelen: lange liv i 1 Mos 5 (fx Metusalem, 1 Mos 5,27), floden i 1 Mos 7 og derefter gradvis kortere liv i Sems slægt (1 Mos 11,10–26). Men forskellene er store: Bibelens tal er langt mere beskedne, den handler om forfædre og ikke om bykonger, og dens flod er Guds dom og ikke en tilfældig katastrofe. Listen beviser ikke Bibelens beretning, men den viser, at erindringen om en verden før floden var udbredt i den antikke verden.

Til diskussion

Forskerne er uenige om, hvordan ligheden skal forklares. Nogle mener, at Bibelen og kongelisten bygger på en fælles, gammel overlevering om floden; andre, at Første Mosebog bevidst sætter sin egen beretning op over for de mesopotamiske. Om de enorme tal i kongelisten bygger på regnefejl, talsymbolik eller ren mytologi, er også omstridt.

Bibelsteder

1 Mos 5,1–32 · 1 Mos 7,11 · 1 Mos 11,10–26 · 1 Mos 6,4