🏺 Bibelsk arkæologi · Fra urhistorien til udvandringen
Mari-arkivet
Omkring 20.000 lertavler fra kong Zimri-Lims palads i Mari, ødelagt af Hammurabi omkring 1760 f.Kr. Breve og regnskaber herfra giver et levende billede af patriarktidens verden – med nomadestammer, byen Nakor og profeter, der taler i gudens navn.
Foto: M0tty · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
Foto: Gary Todd · CC0 · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 1800–1760 f.Kr.
- Fundet
- Byen Mari (Tell Hariri ved Eufrat i Østsyrien) blev fundet 1933 og udgravet af André Parrot fra 1933; arkiverne kom frem i kongepaladset fra 1935
- Findes i dag
- Bl.a. Louvre i Paris og museer i Syrien
- Periode
- Fra urhistorien til udvandringen (ca. 2500–1200 f.Kr.)
Om fundet
Mari lå ved Eufrat i det nuværende Østsyrien, tæt på grænsen til Irak. I 1933 fandt beduiner en statue på tellen Tell Hariri, og samme år begyndte franske arkæologer under André Parrot at grave. De fandt et kæmpemæssigt palads med over 260 rum, gårde og vægmalerier. Paladset havde tilhørt kong Zimri-Lim, der regerede i årene op til 1761 f.Kr., da Hammurabi af Babylon erobrede og ødelagde byen.
I paladset lå et arkiv på omkring 20.000 lertavler, skrevet med kileskrift på akkadisk. Det er mest breve mellem kongen og hans embedsmænd, guvernører og allierede samt regnskaber over korn, tøj, olie og metal. Brevene fortæller om diplomati, krig, handel og hverdag i et kongerige på Abrahams tid.
Mange tavler handler om amoritiske stammer, der flyttede rundt med deres flokke mellem byerne. En af dem kaldtes «Benjaminitterne» (på akkadisk «sønner af højre», dvs. sydstammerne). Byer som Nakor (Nahur) og Karan (Harran) i Nordmesopotamien nævnes ofte, og også Hasor i Kana'an.
Omkring 50 breve gengiver budskaber fra profeter og profetinder, som optrådte i en guds navn – nogle uopfordret, andre efter at være faldet i henrykkelse – og som kunne irettesætte kongen.
Betydning for Bibelen
Mari-tavlerne viser, at de forhold, Første Mosebog beskriver, passer til tiden omkring 1800 f.Kr.: halvnomader, der bor i telte nær byerne, og byerne Nakor og Karan, hvor Abrahams slægt boede (1 Mos 11,31; 24,10; 29,4). Pagtsritualer med slagtede dyr minder om 1 Mos 15,9–10 og Jer 34,18. Profetbrevene viser, at profeti var kendt i Israels omverden, men også forskellen: Mari-profeterne taler mest om kongens krige og templernes behov, mens Israels profeter, som 5 Mos 18,18 lover, bærer Guds ord til hele folket og kalder til omvendelse. Tavlerne nævner ikke patriarkerne selv.
Til diskussion
Nogle forskere har ment, at stammenavnet «Benjaminitter» i Mari har forbindelse med Israels stamme Benjamin, men de fleste ser det som et almindeligt semitisk udtryk for «sydboere», og forbindelsen er usikker.
Bibelsteder
1 Mos 24,10 · 1 Mos 11,31 · 1 Mos 29,4 · 5 Mos 18,18 · 1 Mos 15,9–10 · Jer 34,18
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.