🏺 Bibelsk arkæologi · Kongetiden
Mesha-stelen – Moabs konge fortæller
En sort basaltsten, hvor kong Mesha af Moab fortæller, hvordan han gjorde sig fri af Israel. Den nævner Omri, Israels konge, guden Kemosh og Israels Gud ved navn. Det er den længste indskrift, man kender fra Israels nabolande i kongetiden.
.jpg?width=960)
Foto: Tangopaso · fri af ophavsret · Wikimedia Commons

Foto: Mark Lidzbarski · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 840 f.Kr.
- Fundet
- Fundet 1868 i Dhiban (det bibelske Dibon) i Jordan; stenen blev slået i stykker af lokale beboere, men et aftryk var taget, og de fleste stykker blev bragt til Paris
- Findes i dag
- Louvre, Paris
- Periode
- Kongetiden (ca. 1000–722 f.Kr.)
Om fundet
I 1868 blev en europæisk missionær vist en indskrift i Dhiban øst for Det Døde Hav. Europæiske diplomater og forskere kappedes om at få fat i den, og den franske forsker Charles Clermont-Ganneau fik taget et papiraftryk af teksten. Kort efter blev stenen ophedet og overhældt med koldt vand, så den sprang i stykker. En stor del af stumperne blev senere købt op, og ved hjælp af aftrykket blev stenen samlet igen. Den står i dag i Louvre i Paris.
Indskriften har 34 linjer på moabitisk, et sprog meget nær hebraisk, skrevet med det samme alfabet som hebraisk på den tid. Mesha, søn af Kemosh-…, fortæller, at Omri, Israels konge, havde undertrykt Moab i mange dage, fordi guden Kemosh var vred på sit land, og at hans søn ville gøre det samme. Men i Meshas dage befriede Kemosh landet, og «Israel gik til grunde for evigt».
Derefter opremser Mesha sine sejre og byggerier. Han indtog byer nord for Arnon, bl.a. Atarot, hvor «Gads mænd» havde boet længe, og Nebo, hvor han dræbte hele befolkningen og viede den til guden Ashtar-Kemosh. Derfra tog han nogle genstande, der hørte til Herrens dyrkelse (her står Guds navn, JHWH), og slæbte dem frem for Kemosh. Han jog Israels konge ud af Jahas og byggede byer, cisterner og en vej ved Arnon.
Nederste del af stenen er dårligt bevaret. Her fortæller Mesha om en krig mod Horonajim syd i landet.
Betydning for Bibelen
Stelen er en moabitisk side af samme historie, som 2 Kong 3 fortæller: Mesha var konge over Moab, betalte skat til Israel og gjorde oprør (2 Kong 3,4–5). Den bekræfter, at Omri var en mægtig konge (1 Kong 16,23–28), at Israel herskede over Moab (2 Kong 3,4), og at gaditterne boede ved Atarot og Dibon (4 Mos 32,34). Den viser, at Moabs gud hed Kemosh (4 Mos 21,29; 1 Kong 11,7), og at krigsførelse med «band», hvor en by blev viet helt til guden, var kendt også uden for Israel. Det er desuden den ældste sikre forekomst uden for Bibelen af Guds navn skrevet med de fire bogstaver JHWH; ældre egyptiske lister har kun et lignende stednavn (se «Shasu-landet Jhw»). Stelen nævner ikke Israels, Judas og Edoms felttog mod Moab eller Meshas ofring af sin søn (2 Kong 3,27).
Til diskussion
Bibelen siger, at Mesha gjorde oprør efter Akabs død, mens stelen taler om Omris «søn», som kan være Akab, eller om hans efterkommer. Måske skete oprøret gradvist. Stelen fremstiller Meshas sejr som total; Bibelen fortæller, at Israel trak sig tilbage efter ofringen. I linje 31 har den franske forsker André Lemaire læst «Davids hus», men stedet er beskadiget, og andre læser det anderledes, fx som navnet Balak.
Bibelsteder
2 Kong 3,4–27 · 2 Kong 1,1 · 1 Kong 16,23 · 4 Mos 32,34 · 4 Mos 21,29 · 1 Kong 11,7
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.