Pi-Ramesses – byen Ramses

Om fundet

Farao Ramses II (regerede ca. 1279–1213 f.Kr.) gjorde en gammel sommerresidens fra sin far Seti I's tid til en stor hovedstad, Per-Ramesses, «Ramses' hus». Den lå ved en af Nilens østlige arme, tæt ved vejen til Kana'an, og var udgangspunkt for hærens felttog mod nord. Egyptiske digte priser byen for dens rigdom, dens skibe og dens forråd.

Længe troede man, at byen lå ved Tanis længere mod nord, for der fandt man mange sten og statuer med Ramses' navn. Men egyptologerne Labib Habachi og Manfred Bietak viste, at stenene var blevet flyttet til Tanis, efter at Nilarmen ved Pi-Ramesses var sandet til omkring 1100 f.Kr. Selve byen lå ved landsbyen Qantir, lige nord for det gamle Avaris (Tell el-Dab'a).

Siden 1980 har et tysk hold udgravet i Qantir og med magnetiske målinger kortlagt store dele af den begravede by: paladser, templer, boligkvarterer, kaserner og stalde til hundredvis af stridsvogne, værksteder til bronze og glas samt havneanlæg. Det meste ligger i dag under marker, men i markerne står bl.a. fødderne af en kolossal statue af Ramses II.

Betydning for Bibelen

Bibelen fortæller, at israelitterne under tvangsarbejde byggede forrådsbyerne Pitom og Ramses (2 Mos 1,11), og at de ved udvandringen brød op fra Ramses mod Sukkot (2 Mos 12,37; 4 Mos 33,3–5). Udgravningerne viser, at der virkelig lå en stor kongeby med dette navn i det østlige Nildelta, med magasiner og store byggerier, i det område, hvor Bibelen placerer hebræerne. Fundene nævner ikke israelitterne, og de kan ikke i sig selv afgøre, hvornår udvandringen fandt sted.

Til diskussion

Mange forskere ser navnet Ramses i 2 Mos 1,11 som et tegn på, at udvandringen skete i 1200-tallet f.Kr. under Ramses II. Andre, som går ud fra den tidlige datering ca. 1446 f.Kr. (1 Kong 6,1), mener, at navnet er en senere opdatering af et ældre stednavn – byen lå jo på samme sted som Avaris – ligesom udtrykket «landet Ramses» bruges om Josefs tid (1 Mos 47,11).

Bibelsteder

2 Mos 1,11 · 2 Mos 12,37 · 4 Mos 33,3–5 · 1 Mos 47,11