Amarna-brevene

Om fundet

Akhetaten var den nye hovedstad, som farao Akhenaten byggede ved Nilen i Mellemegypten, og som blev forladt kort efter hans død. I 1887 fandt landsbyboere ved et tilfælde en stor mængde lertavler med kileskrift i ruinerne. Mange gik gennem handlere til museer i Europa og Egypten. I dag kendes omkring 380 tavler, de fleste fra udenrigsministeriets arkiv fra Amenhotep III's og Akhenatens regering.

Brevene er skrevet på akkadisk, tidens diplomatsprog. Nogle er fra stormagterne – Babylon, Assyrien, Mittani og hittitterne – og handler om gaver, guld og kongelige ægteskaber. Men de fleste er fra Egyptens vasalkonger i Syrien og Kana'an. De forsikrer farao om deres troskab, beskylder hinanden for forræderi og beder om soldater.

Fra Jerusalem, der i brevene hedder Urusalim, skrev kongen Abdi-Heba seks eller syv breve. Han klager over, at landet er ved at gå tabt, og at habiru tager byerne, hvis farao ikke sender hjælp. Andre breve kommer fra konger i Sikem, Gezer, Lakish, Ashkalon og Hasor. Brevskriverne bruger ofte kana'anæiske ord og vendinger i deres akkadisk, og det giver sprogforskerne et indblik i sproget i Kana'an før hebraisk.

Betydning for Bibelen

Amarna-brevene viser, at Kana'an i 1300-tallet f.Kr. var delt mellem mange små bystater med hver sin konge, sådan som Josvabogen beskriver landet med kongerne i Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakish, Eglon og Gezer (Jos 10,1–5.33) og kongen af Hasor som den mægtigste i nord (Jos 11,1.10). Jerusalem var allerede en kongeby. Brevene tegner et billede af et land med svage forsvarere og grupper udefra, der skaber uro. Hvorvidt dette har noget med israelitterne at gøre, er dog uvist; brevene nævner ikke Israel eller Josva.

Til diskussion

Ordet habiru (eller apiru) ligner «hebræer» (1 Mos 14,13), og nogle forskere, især blandt tilhængerne af en tidlig datering af udvandringen og indvandringen, har set brevenes uro som ekko af Josvas tid. De fleste mener i dag, at habiru var en social betegnelse for rodløse grupper og lejesoldater i hele Mellemøsten, ikke navnet på et folk, men at hebræerne godt kan have været regnet blandt dem.

Bibelsteder

Jos 10,1–5 · Jos 10,33 · Jos 11,1 · Jos 11,10 · 1 Mos 14,13