Khirbet Qeiyafa og ostrakonet

Om fundet

Khirbet Qeiyafa ligger på en bakketop på nordsiden af Ela-dalen, mellem Soko og Azeka, der nævnes i 1 Sam 17,1. Byen blev udgravet 2007–13, og det viste sig, at den kun har været beboet i en kort periode. Kulstof-14-dateringer af forkullede olivensten peger på tiden omkring 1020–980 f.Kr. Byen var omgivet af en kraftig kassemur, dvs. en dobbelt mur med rum imellem, og husene var bygget ind i muren. Byen havde hele to porte, hvilket er usædvanligt for en så lille by. Blandt de mange dyreknogler var der ingen svineknogler.

I 2008 fandt en frivillig et potteskår med fem linjer skrevet med blæk i tidlig alfabetisk skrift. Bogstaverne er svage, og teksten er svær at læse. Flere forskere har foreslået læsninger, hvor der tales om at dømme eller sørge for slaver, enker, faderløse og fremmede, men ingen læsning er sikker. Senere fandt man på et lerkar en anden indskrift, som nævner en mand ved navn Eshba'al, søn af Beda.

Udgraverne fandt desuden to små modeller af helligdomme i ler og sten, men ingen billeder af guder. Byen blev forladt pludselig, måske efter et angreb.

Betydning for Bibelen

Khirbet Qeiyafa ligger præcis der, hvor 1 Sam 17,1–2 placerer slaget mellem Israel og filistrene. Udgraveren foreslår, at byen med de to porte er Sha'arajim, som betyder «to porte» (1 Sam 17,52; Jos 15,36). Fundene viser, at nogen omkring år 1000 f.Kr. havde magt og midler til at bygge en planlagt fæstning ved grænsen mod filistrene. Det passer til Bibelens beretning om et organiseret rige under Saul og David. Navnet Eshba'al svarer til navnet på en af Sauls sønner (1 Krøn 8,33), men det er ikke samme person. Stedet nævner ikke David, og det beviser ikke beretningen om Goliat.

Til diskussion

Hvem byggede byen? Garfinkel mener, at den var en judæisk fæstning under kong David. Andre, bl.a. Israel Finkelstein, har foreslået, at den hørte til Sauls rige, til kana'anæerne eller til filistrene. Sproget på ostrakonet kan være tidlig hebraisk eller et beslægtet kana'anæisk sprog. Fundet bruges i debatten mellem den høje kronologi og den lave kronologi, der flytter mange fund fra Davids og Salomos tid til 800-tallet f.Kr. Qeiyafas tidlige datering taler for, at der allerede omkring år 1000 f.Kr. fandtes en organiseret magt i Judas lavland, som konservative forskere læser ud af Bibelen.

Bibelsteder

1 Sam 17,1–2 · 1 Sam 17,52 · Jos 15,36 · 1 Krøn 8,33 · 2 Sam 8,15