🏺 Bibelsk arkæologi · Landnam og dommertid
Shilo
Shilo i Efraims bjergland var Israels religiøse centrum i dommertiden: Her stod Åbenbaringsteltet med pagtens ark, og her tjente Eli og Samuel. Danske arkæologer var blandt de første, der gravede på stedet.
%202017.jpg?width=960)
Foto: Deg777 · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Foto: Deror Avi · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 1750 f.Kr.–600-tallet e.Kr.; den israelitiske landsby ca. 1150–1050 f.Kr.
- Fundet
- Udgravet af danske arkæologer fra Nationalmuseet 1926–32 (Hans Kjær) og 1963, af Israel Finkelstein 1981–84 og af Scott Stripling fra 2017
- Periode
- Landnam og dommertid (ca. 1400–1000 f.Kr.)
Om fundet
Ruinhøjen Khirbet Seilun ligger mellem Betel og Sikem, præcis hvor Dom 21,19 placerer Shilo: nord for Betel, øst for vejen op til Sikem. Navnet har overlevet i det arabiske stednavn. Nationalmuseet i København udgravede her i 1926, 1929 og 1932 under Hans Kjær, og et nyt dansk hold vendte tilbage i 1963. Senere har Israel Finkelstein (1981–84) og et amerikansk hold under Scott Stripling (fra 2017) gravet videre.
Allerede i mellembronzealderen (ca. 1750–1550 f.Kr.) var Shilo en befæstet by med en kraftig mur. I sen bronzealder var der ingen egentlig by, men aflejringer med knogler og offergaver tyder på et helligsted. I jernalderens begyndelse (ca. 1150–1050 f.Kr.) lå her en israelitisk bebyggelse med søjlehuse og mange store forrådskrukker med den karakteristiske «kravekant». Den blev ødelagt i en brand omkring 1050 f.Kr.: Finkelstein fandt nedbrændte bygninger med mange knuste forrådskrukker stående, hvor de var blevet efterladt.
Senere var stedet kun svagt beboet. I romersk og byzantinsk tid voksede der en landsby frem, og fra byzantinsk tid er der fundet kirker med mosaikgulve. Hvor præcis Åbenbaringsteltet stod, ved man ikke; nogle peger på en flad, udhugget klippeflade nord for højen.
Betydning for Bibelen
Bibelen fortæller, at Israels menighed rejste Åbenbaringsteltet i Shilo (Jos 18,1), at Elkana og Hanna drog dertil hvert år for at ofre (1 Sam 1,3), og at arken blev hentet derfra, før filistrene tog den ved Afek (1 Sam 4,3–11). Senere minder Jeremias og Salme 78 om, at Gud forkastede Shilo (Jer 7,12; Sl 78,60). Udgravningerne viser, at Shilo var beboet af israelitter i dommertiden og blev brændt omkring 1050 f.Kr., hvilket passer med tiden efter slaget ved Afek. Bibelen siger dog ikke selv, at filistrene brændte Shilo, og fundene viser ikke, hvem der gjorde det.
Til diskussion
Datering og tolkning af laget fra sen bronzealder og af de nyeste fund fra Striplings udgravninger diskuteres. Hans hold mener at have fundet spor af offerkult fra jernalderens begyndelse, men resultaterne er kun delvis offentliggjort og endnu ikke vurderet grundigt af andre fagfolk.
Bibelsteder
1 Sam 1,3 · Jos 18,1 · 1 Sam 4,3 · Jer 7,12 · Sl 78,60 · Dom 21,19
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.