🏺 Bibelsk arkæologi · Assyrerne og Juda
Siloam-indskriften
Seks linjer på hebraisk, hugget ind i klippen, hvor tunnelarbejderne fra hver sin ende mødtes. Indskriften fortæller selve gennembruddet med stor livfuldhed og er en af de længste hebraiske indskrifter fra kongetiden.
Foto: ywpark2003 (Prof. Yong Woo Park) · CC0 · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 700 f.Kr.
- Fundet
- Opdaget 1880 på tunnelvæggen nær den sydlige ende af Hizkijas tunnel i Jerusalem; hugget ud 1891 og bragt til Konstantinopel
- Findes i dag
- Arkæologisk Museum, Istanbul
- Periode
- Assyrerne og Juda (ca. 745–640 f.Kr.)
Om fundet
I 1880 legede en dreng i den sydlige ende af tunnelen fra Gihon-kilden og opdagede bogstaver på væggen et lille stykke inde. Indskriften sad lavt på væggen og var dækket af kalkaflejringer, så den først kunne læses, efter at den var renset. Den var hugget ind i den nederste del af en glattet flade i klippen; den øverste del står tom. I 1891 blev stenen hugget ud af væggen af tyveknægte og brækket i stykker. De osmanniske myndigheder fik fat i stumperne, og indskriften kom til museet i Konstantinopel, nu Istanbul, hvor den er i dag.
Teksten er skrevet med det gammelhebraiske alfabet, og ordene er adskilt med prikker. Den beretter om gennembruddet: Mens der endnu var tre alen tilbage, kunne de to hold høre hinanden råbe, for der var en revne i klippen. På gennembrudsdagen huggede de mod hinanden, hakke mod hakke, og så løb vandet fra kilden til dammen, 1.200 alen. Klippen over arbejdernes hoveder var 100 alen høj.
Indskriften nævner hverken kongen eller årstal, og den er ikke en kongelig praleindskrift. Den lyder snarere som arbejdernes egen beretning om deres bedrift. Det er en sjældenhed, for næsten alle større indskrifter fra oldtidens Mellemøst blev bestilt af konger. Sproget ligger tæt på Kongebøgernes hebraisk, og indskriften er et vigtigt vidnesbyrd om skrift og retskrivning i Juda.
Betydning for Bibelen
Indskriften vidner om det store vandværk, som 2 Kong 20,20 og 2 Krøn 32,30 tilskriver Hizkija: vandet blev ført fra kilden ind til en dam i byen. Den bekræfter ikke selv, hvem der byggede tunnelen, for den nævner ingen navne, men skriften passer til tiden omkring 700 f.Kr., og den læses derfor normalt sammen med de bibelske beretninger. Ordet for «dam» (berekah) er det samme som i 2 Kong 20,20. Indskriften viser også, at almindelige håndværkere i Juda kunne skrive, og den giver et sjældent indblik i hverdagssproget i Esajas' Jerusalem.
Til diskussion
Næsten alle forskere daterer indskriften til slutningen af 700-tallet f.Kr. ud fra bogstavformerne. I 1996 foreslog J. Rogerson og P. R. Davies, at den var fra makkabæertiden i 100-tallet f.Kr.; forslaget blev afvist af palæografer, og kulstof-14-dateringen af tunnelen støtter den tidlige datering.
Bibelsteder
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.