🏺 Bibelsk arkæologi · Kongetiden
Warrens skakt og Gihonkilden
Gihonkilden ved foden af Davidsbyen var Jerusalems eneste faste vandkilde. Et system af tunneler og en lodret skakt, som Charles Warren fandt i 1867, blev længe regnet for den vej, ad hvilken Davids mænd indtog byen (2 Sam 5,8, hvor mange oversætter det sjældne ord sinnor med «vandskakt»).

Foto: Davidbena · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Foto: Deror_avi · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
.jpg?width=640)
Foto: Rhododendrites · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
- Datering
- anlagt i bronzealderen, ca. 1800–1700 f.Kr., og brugt og ændret i jernalderen
- Fundet
- Skakten blev fundet 1867 af den britiske officer Charles Warren; anlæggene ved kilden blev udgravet 1995–2008 af Ronny Reich og Eli Shukron
- Periode
- Kongetiden (ca. 1000–722 f.Kr.)
Om fundet
Gihonkilden springer frem i Kidrondalen under Davidsbyens østskråning. Den har givet byen vand siden de ældste tider, men den ligger uden for og under bymuren. Derfor byggede byens indbyggere allerede i bronzealderen anlæg, så de kunne komme sikkert ned til vandet. Senere førte Hizkija vandet gennem en lang tunnel til Siloadammen (se Hizkijas tunnel).
I 1867 fandt Charles Warren fra Palestine Exploration Fund en tunnel, der fører fra et sted inde i byen skråt ned gennem klippen. Den ender ved en lodret skakt på ca. 13 meter, som står over en kanal med vand fra kilden. Warren mente, at man havde hejst spande op gennem skakten, og skakten fik hans navn. I dag kan besøgende gå ned ad trapper gennem den øvre del af tunnelen.
Ronny Reich og Eli Shukron undersøgte området på ny 1995–2008. De viste, at den lodrette skakt er en naturlig sprække i klippen, og at den næppe blev brugt til at hente vand, da tunnelen blev lavet: dens bund lå dengang højere, og man gik i stedet videre til et bassin, der var hugget ud i klippen. Samtidig fandt de mægtige tårne af store sten, som beskyttede kilden og bassinet, det såkaldte kildetårn og bassintårn.
Betydning for Bibelen
I 2 Sam 5,8 siger David: «Den, der vil besejre jebusitterne, må ramme sinnor.» Bibelen 1992 lader det sjældne hebraiske ord stå uoversat; mange andre oversættelser gengiver det med «vandskakten» eller «vandrenden», men det kan også betyde noget helt andet. I lang tid troede man, at Joab (1 Krøn 11,6) kravlede op gennem Warrens skakt, men det er nu usandsynligt, fordi skakten ikke var tilgængelig dengang. Fundene viser dog, at Jerusalem tidligt havde gange og anlæg ned til kilden uden for bymuren, og at byens vandforsyning var et sårbart punkt, som en angriber kunne udnytte. Gihon var også stedet, hvor Salomo blev salvet til konge (1 Kong 1,33.38–39.45), og som Hizkija ledte vandet væk fra (2 Krøn 32,30).
Til diskussion
Hvad sinnor i 2 Sam 5,8 var, er stadig ukendt; nogle tænker på kanalerne ved kilden, andre på noget andet end et vandanlæg. Reich og Shukron daterede kildetårnet til bronzealderen omkring 1700 f.Kr., men kulstof-14-målinger, der blev offentliggjort i 2023, tyder på, at dele af det først blev bygget i 800-tallet f.Kr. Spørgsmålet er ikke afgjort.
Bibelsteder
2 Sam 5,8 · 1 Krøn 11,6 · 1 Kong 1,33 · 1 Kong 1,38–39 · 1 Kong 1,45 · 2 Krøn 32,30
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.