Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Landnam og dommertid

Filistrenes byer: Ashdod, Ekron og Ashkalon

Udgravningerne i filistrenes byer viser et folk, der kom fra Det Ægæiske Hav, og som levede helt anderledes end israelitterne. En indskrift fra Ekron nævner byens konge Akish og bekræfter, at ruinhøjen Tel Miqne er det bibelske Ekron.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Den kongelige indskrift fra Ekron, der nævner Akish, søn af Padi, i Israel Museum
Den kongelige indskrift fra Ekron, der nævner Akish, søn af Padi, i Israel Museum
Foto: Oren Rozen · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Filistæisk drikkeskål med spiraler fra Tel Miqne (Ekron), 1100-tallet f.Kr.
Filistæisk drikkeskål med spiraler fra Tel Miqne (Ekron), 1100-tallet f.Kr.
Foto: Hanay · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
Ruinhøjen Tel Ashdod, det bibelske Ashdod
Ruinhøjen Tel Ashdod, det bibelske Ashdod
Foto: Ori~ · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
Datering
ca. 1175–604 f.Kr.
Fundet
Udgravet bl.a. i Ashdod 1962–72, i Ekron (Tel Miqne) 1981–96 og i Ashkalon 1985–2016; Ekron-indskriften blev fundet 1996
Findes i dag
Ekron-indskriften: Israel Museum, Jerusalem
Periode
Landnam og dommertid (ca. 1400–1000 f.Kr.)

Om fundet

Bibelen kender filistrene som et folk med fem byer langs kysten og i lavlandet: Gaza, Ashdod, Ashkalon, Gat og Ekron, hver med sin fyrste (Jos 13,3; 1 Sam 6,17). Fire af dem er udgravet grundigt: Ashdod af Moshe Dothan, Ekron (Tel Miqne) af Trude Dothan og Seymour Gitin, Ashkalon af en amerikansk ekspedition ledet af Lawrence Stager og Daniel Master og Gat (Tell es-Safi), som har sin egen side her.

Omkring 1175 f.Kr. skifter kulturen pludselig i disse byer. Der dukker keramik op, som er lavet på stedet, men efterligner mykensk keramik fra Grækenland og Cypern, senere den karakteristiske røde og sorte «filisterkeramik» med fugle og spiraler. Folk spiste svinekød, som næsten ikke findes i israelitiske landsbyer, og husene havde ildsteder efter ægæisk mønster. Egyptiske relieffer fra Ramses III's tid viser de såkaldte havfolk, blandt dem «peleset», som de fleste forbinder med filistrene. I Ashkalon blev der i 2016 offentliggjort fund fra en filistæisk gravplads, og DNA-undersøgelser fra 2019 tyder på, at en del af de første indbyggere havde aner fra Sydeuropa.

I Ekron fandt man i 1996 en kalkstensblok med fem linjer i et tempel fra 600-tallet f.Kr. Indskriften fortæller, at Akish, søn af Padi, Ekrons fyrste, byggede templet for sin gudinde, og den nævner hans forfædre. Padi kendes også fra kong Sankeribs beretning om felttoget i 701 f.Kr., og Akish nævnes i assyriske lister over vasalkonger. På samme tid var Ekron et stort centrum for olivenolie med over hundrede olivenpresser.

Ashkalon blev ødelagt af Nebukadnesar i 604 f.Kr., og ødelæggelseslaget er fundet i udgravningerne.

Betydning for Bibelen

Fundene bekræfter Bibelens billede af filistrene som et fremmed folk med egne byer, egne guder og en anden levevis end Israels. Når Amos og Jeremias siger, at filistrene kom fra Kaftor (Am 9,7; Jer 47,4), og Sefanias kalder dem «kreterfolk» (Sef 2,5), passer det til den ægæiske kultur, som arkæologien finder. Ekron-indskriften viser, at navnet Akish var i brug blandt filistrene, ligesom kongen i Gat i Davids tid (1 Sam 21,11), selv om det er to forskellige personer. Templer med midtersøjler, som det filistæiske tempel i Tell Qasile, kan give et indtryk af beretningen om Samson i Dagons hus (Dom 16,23–30). Selve Dagons templer i Ashdod og Gaza er ikke fundet, og fundene siger intet direkte om Samson eller arken (1 Sam 5).

Til diskussion

Hvor mange der indvandrede, og hvor meget af kulturen der blev overtaget fra kana'anæerne, diskuteres. Gudinden i Ekron-indskriften har et navn, som forskerne læser forskelligt, og hun kan ikke sikkert identificeres.

Bibelsteder

1 Sam 5,1–12 · 1 Sam 6,17 · Dom 16,23–30 · Jos 13,3 · Am 9,7 · Jer 47,4–5 · Sef 2,4–5 · Am 1,8

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.