Sidste søndag i kirkeåret

Læsningerne i Alterbogen

Teksten i sammenhæng – fra Prædikenværkstedet

1. række: Matt 25,31–46

Teksten er slutningen på Jesu sidste store tale i Matthæusevangeliet, talen om templets ødelæggelse og verdens ende, som han holder for disciplene på Oliebjerget i påskeugen (Matt 24,3). Efter lignelserne om den tro og den utro tjener, de ti brudepiger og talenterne, som alle handler om at våge og vente på Herren, løfter Jesus tæppet for selve dommen. Det er ikke en lignelse i egentlig forstand, men en profetisk skildring med et billede i midten: hyrden, der skiller fårene fra bukkene. Lige bagefter siger Jesus, at han om to dage skal overgives til at korsfæstes (Matt 26,1–2). Den konge, der skal sidde på herlighedens trone, går altså først i døden for dem, han skal dømme. I kirkeåret er teksten prædiketekst på sidste søndag i kirkeåret i 1. tekstrække. Dermed slutter året med udsigten til Kristi genkomst, før adventstiden igen begynder med, at kongen kommer.

Loven i teksten: Loven møder os i dommens alvor: Alle folk skal samles, og ingen kan undslå sig. Teksten dømmer ikke grove forbrydelser, men det, vi ikke gjorde: Vi så ikke den sultne, den fremmede, den syge og den fængslede, og vi tjente ikke Kristus i dem. De til venstre er ikke onde i egne øjne; de undrer sig og vil forsvare sig. Sådan er vi også: Vi kan pege på det, vi har gjort, og glemmer det, vi forsømte. Målt med denne målestok står ingen af os ved højre side af egen kraft, og «Gå bort fra mig» er den dom, vi har fortjent.

Evangeliet i teksten: Evangeliet ligger i, hvem der sidder på tronen. Dommeren er Menneskesønnen, der to dage senere giver sit liv for os (26,2), og som kalder de ringeste sine brødre. Riget er ikke løn, men arv, beredt fra verdens grundlæggelse af og givet af Faderen: «Kom, min Fars velsignede.» For dem, der tror, nævnes ingen synder, kun det gode, Ånden har virket, og som de ikke selv vidste om. Hans gerning dækker deres synd. Derfor kan den kristne se dommens dag i møde med løftet hoved og frimodigt tjene næsten uden at regne med det.

Prædikenspor: «Kongen på tronen er hyrden, der gik i døden» · «Hvornår så vi dig?» · «Når man er den mindste»

Salmeforslag: DDS 269 Jeg venter dig, Herre Jesus, til dom · DDS 276 Dommer over levende og døde · DDS 274 Rejs op dit hoved, al kristenhed · DDS 373 Herre, jeg vil gerne tjene · DDS 694 Jesus, at du blev min broder · DDS 733 Skyerne gråner, og løvet falder

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

2. række: Matt 11,25–30

Teksten afslutter Matt 11. Johannes Døber har fra fængslet sendt sine disciple for at spørge, om Jesus er den, der skal komme (11,2–6). Jesus har rost Johannes og klaget over en slægt, der hverken ville tage imod Johannes eller ham selv (11,16–19). Lige før teksten har han udtalt veråb over Korazin, Betsajda og Kapernaum, hvor de fleste af hans undere var sket, uden at de omvendte sig (11,20–24). «På den tid» vender han sig så i bøn til Faderen og takker for, at Gud har skjult det for de vise og åbenbaret det for de umyndige. Derefter taler han til folkeskaren: Han er Sønnen, som alene kender Faderen, og han kalder de trætte og tyngede til sig. Luk 10,21–22 har takkebønnen i en anden sammenhæng. Teksten er evangelium på 26. søndag efter trinitatis (1. tekstrække) og på sidste søndag i kirkeåret (2. tekstrække). Ved kirkeårets afslutning lyder den som Kristi kald til at finde hvile hos ham, før dagen kommer.

Loven i teksten: Teksten afslører de vise og kloge. Det er ikke dumheden, der står i vejen for Gud, men den klogskab, der vil dømme Guds ord og ikke tage imod det. Korazin og Kapernaum så Jesu gerninger og omvendte sig ikke. Sådan kan vi også høre evangeliet år efter år og blive ved at stole på egen forstand, egen retskaffenhed og egne gerninger. Og teksten afslører byrden: Vi slider os trætte med at gøre os selv gode nok, eller samvittigheden tynges af synder, vi ikke kan gøre om. Ingen kender Faderen af sig selv. Uden Sønnen står mennesket over for en Gud, det kun kan frygte.

Evangeliet i teksten: Evangeliet er, at Faderen af sin gode vilje åbenbarer sig for de umyndige, dem, der intet har at komme med. Sønnen, som alt er overgivet, kender Faderen og viser os ham: ikke som en fjende, men som den Fader, der har os kær og gav sin Søn. Og han kalder: «Kom til mig, alle.» Ingen er udelukket, der er træt og tynget. Han lover ikke en ny byrde, men hvile for sjælen, syndernes forladelse og en fri samvittighed. Han er mild og ydmyg af hjertet, og hans åg er godt, fordi han selv bærer med.

Prædikenspor: «Skjult for de vise, åbenbaret for de umyndige» · «Det gode åg» · «Kom til mig, du som er træt»

Salmeforslag: DDS 582 At tro er at komme · DDS 670 I Jesus søger jeg min fred · DDS 606 Kommer, hvo vil visdom lære · DDS 269 Jeg venter dig, Herre Jesus, til dom · DDS 666 Den grund, hvorpå jeg bygger · DDS 732 Dybt hælder året i sin gang

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

Luther over teksterne

Luthers prædikener i Huspostillen og Kirkepostillen, fundet ud fra tekststedet (de følger den gamle tekstrække).

1. række

2. række

Billeder til teksterne

I appen finder du også

• Teksterne til at læse direkte på siden
• Et kort over stederne i teksterne
• Parallellerne i de andre evangelier side om side
• Overblik og bibelkredsspørgsmål til kapitlerne
• Svære vers, baggrund, Kirkens stemmer og Kristus i GT ved teksternes vers