Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Landnam og dommertid

Aj – et omstridt sted

Byen Aj, som Josva indtog efter Jeriko, har voldt arkæologerne store vanskeligheder. Det sted, man traditionelt har udpeget, var ubeboet på Josvas tid. Sagen viser, hvor afgørende det er, at man har fundet det rigtige sted.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Mure fra tidlig bronzealder på ruinhøjen et-Tell, som mange identificerer med Aj
Mure fra tidlig bronzealder på ruinhøjen et-Tell, som mange identificerer med Aj
Foto: Alex Ostrovski · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Udgravningerne på Khirbet el-Maqatir set fra luften
Udgravningerne på Khirbet el-Maqatir set fra luften
Foto: Tom Miller · CC BY-SA 2.0 · Wikimedia Commons
Datering
et-Tell: ca. 3000–2400 f.Kr. og ca. 1200–1050 f.Kr.; Khirbet el-Maqatir: ca. 1500–1400 f.Kr.
Fundet
et-Tell udgravet af Judith Marquet-Krause 1933–35 og Joseph Callaway 1964–72; Khirbet el-Maqatir udgravet af Associates for Biblical Research under Bryant Wood og Scott Stripling 1995–2000 og 2009–16
Periode
Landnam og dommertid (ca. 1400–1000 f.Kr.)

Om fundet

Ifølge Bibelen lå Aj øst for Betel, ved Bet-Aven (1 Mos 12,8; Jos 7,2). De fleste forskere har siden 1800-tallet sat Betel lig med landsbyen Beitin nord for Jerusalem og derfor Aj lig med den store ruinhøj et-Tell lidt sydøst derfor. Navnet passer også: Aj betyder «ruinen», og et-Tell betyder «højen».

Udgravningerne på et-Tell viste en stor, befæstet by fra tidlig bronzealder med et tempel og et palads. Den blev ødelagt omkring 2400 f.Kr. og lå derefter øde i over tusind år. Først omkring 1200 f.Kr. opstod en lille, ubefæstet landsby på stedet, som blev forladt omkring 1050 f.Kr. Fra 1400- og 1300-tallet f.Kr., hvor Josva må have levet, er der intet.

Arkæologen Joseph Callaway, der selv var troende baptist, konkluderede, at fundene ikke kunne forenes med Josvabogen, sådan som den normalt blev forstået. Det fik andre til at lede efter Aj et andet sted.

Fra 1995 udgravede et amerikansk hold under Bryant Wood og senere Scott Stripling det mindre sted Khirbet el-Maqatir ca. 1 km vest for et-Tell. Her fandt de en lille fæstning fra sen bronzealder (ca. 1500–1400 f.Kr.) med en port, der var ødelagt af brand, samt slyngesten og andre spor af kamp. De mener, at det er Josvas Aj.

Betydning for Bibelen

Josvabogen fortæller, at Aj var en lille by (Jos 7,3), som Josva indtog ved et baghold, brændte og gjorde til «en øde ruinhøj for evigt» (Jos 8,28). Sagen om Aj viser, at arkæologiske «modbeviser» kan bygge på usikre stedfæstelser. Hvis et-Tell er Aj, er der et reelt problem; hvis Aj lå et andet sted, forsvinder problemet. Indtil videre er der ingen indskrift, der fastslår stedets navn, hverken ved et-Tell eller ved Khirbet el-Maqatir.

Til diskussion

Der er flere forklaringer. Mange forskere mener, at et-Tell er Aj, og at beretningen er en senere forklaring på den store ruin (en såkaldt ætiologi); William F. Albright foreslog, at historien oprindelig handlede om Betel. Konservative forskere peger på, at identifikationen af Betel med Beitin ikke er sikker, og at Aj skal søges et andet sted – Associates for Biblical Research mener at have fundet det i Khirbet el-Maqatir, hvilket passer med en tidlig datering af indvandringen (ca. 1400 f.Kr.). Deres tolkning er ikke almindeligt accepteret.

Bibelsteder

Jos 8,1–29 · Jos 7,2–3 · Jos 8,28 · 1 Mos 12,8

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.