🏺 Bibelsk arkæologi · Landnam og dommertid
Jeriko (Tell es-Sultan)
Ruinhøjen ved oasen Jeriko er en af verdens ældste byer. Spørgsmålet om, hvornår Jerikos mure faldt, er et af de mest omdiskuterede i bibelsk arkæologi – og et godt eksempel på, hvordan samme fund kan dateres forskelligt.

Foto: Fullo88 at Italian Wikipedia · fri af ophavsret · Wikimedia Commons

Foto: Daniel Case · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons

Foto: Diego Delso · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
- Datering
- fra ca. 9000 f.Kr.; den omstridte ødelæggelse ca. 1550 eller ca. 1400 f.Kr.
- Fundet
- Udgravet af Ernst Sellin og Carl Watzinger 1907–09, John Garstang 1930–36, Kathleen Kenyon 1952–58 og et italiensk-palæstinensisk hold fra 1997
- Periode
- Landnam og dommertid (ca. 1400–1000 f.Kr.)
Om fundet
Tell es-Sultan ligger ved en stor kilde i Jordandalen, ca. 250 meter under havets overflade, nord for Det Døde Hav. Byen er beboet næsten uafbrudt fra omkring 9000 f.Kr. Fra stenalderen stammer et berømt rundt stentårn på ca. 8,5 meters højde og en bymur – noget af det ældste af sin art i verden. Stedet kom på UNESCO's verdensarvsliste i 2023.
I mellembronzealderen (ca. 2000–1550 f.Kr.) var Jeriko en stærkt befæstet by. Den var omgivet af en skrånende jordvold med en støttemur af sten forneden og en mur af lersten ovenpå. Byen blev ødelagt i en voldsom brand: Kathleen Kenyon fandt et brandlag på op til en meter og ved foden af volden en bunke lersten, der var styrtet ned fra muren. I husene stod krukker fulde af forkullet korn.
John Garstang daterede i 1930'erne denne ødelæggelse til omkring 1400 f.Kr. og mente at have fundet Josvas Jeriko. Kenyon, der gravede med mere præcise metoder, daterede den i stedet til omkring 1550 f.Kr., og hun fandt kun meget få spor af bebyggelse fra 1400- og 1300-tallet f.Kr. Hendes datering blev den almindelige.
Efter ødelæggelsen lå stedet stort set øde i lang tid. Fra 800- og 700-tallet f.Kr. er der igen spor af en by, hvilket passer med, at Hiel fra Betel genopbyggede Jeriko på kong Akabs tid (1 Kong 16,34).
Betydning for Bibelen
Josvabogen fortæller, at Jerikos mur styrtede sammen, og at byen blev brændt (Jos 6,20.24). Flere træk i fundene passer bemærkelsesværdigt godt: muren faldt, byen brændte, og de mange fulde kornkrukker viser, at byen ikke blev udsultet og plyndret, men ødelagt kort efter høsten (jf. Jos 3,15) og efterladt med sit forråd (Jos 6,17–19). Spørgsmålet er dateringen. Arkæologien kan hverken bevise eller modbevise Josvabogens beretning, men den viser, at Jeriko faldt i en brand og derefter i lang tid ikke var en befæstet by. Det passer med, at Josva lyste forbandelse over den, der ville genopbygge byen, og at den først blev genopbygget på Akabs tid (Jos 6,26; 1 Kong 16,34).
Til diskussion
Der er tre hovedsynspunkter. Mange forskere følger Kenyon: Byen blev ødelagt ca. 1550 f.Kr. og var stort set ubeboet omkring 1400–1200 f.Kr., så Josvabogens beretning er ikke historisk eller bygger på senere sagn. Den konservative arkæolog Bryant Wood argumenterede i 1990 ud fra keramik, skarabæer og lagfølgen for, at ødelæggelsen skete ca. 1400 f.Kr., hvilket passer med den tidlige datering af udvandringen; en kulstof-14-måling af kornet (1995) pegede dog på 1500-tallet. Andre mener, at sporene af en by fra 1300- eller 1200-tallet er skyllet bort af erosion.
Bibelsteder
Jos 6,1–27 · Jos 6,20 · Jos 6,24 · Jos 2,15 · Jos 3,15 · Jos 6,26 · 1 Kong 16,34
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.