«Shasu-landet Jhw» i Soleb

Om fundet

I Soleb ved Nilen i Nubien, langt syd for Egypten, byggede farao Amenhotep III et stort tempel for guden Amon. Langs søjlerne er der fremstillet bundne fanger, som hver repræsenterer et underkuet folk eller land. Under hver fange står navnet i en oval ring, der skal ligne en befæstet mur.

Nogle af navnene hører til «Shasu-landet». Shasu var egypternes betegnelse for halvnomadiske hyrdefolk, der især levede i bjerglandet syd og øst for Det Døde Hav, i Edom og Se'ir. Blandt navnene er «Shasu-landet Se'ir» og «Shasu-landet Jhw». Det sidste staves med hieroglyffer, der gengiver lydene j-h-w, og svarer til det hebraiske gudsnavn JHWH. Samme liste blev senere kopieret i et tempel fra Ramses II's tid i Amara-Vest, også i Nubien.

Hvad «Jhw» betegner her, er ikke sikkert: et område, et bjerg, en stamme eller den gud, som stammen dyrkede. Men indskriften viser, at navnet var kendt og knyttet til et område syd for Kana'an i 1300-tallet f.Kr.

Betydning for Bibelen

Bibelen siger, at Gud åbenbarede sit navn for Moses ved Guds bjerg i Midjans land (2 Mos 3,1.15; 6,3), og gamle digte lader HERREN komme fra Sinaj, Se'ir, Edom og Paran (5 Mos 33,2; Dom 5,4; Hab 3,3). Soleb-indskriften viser, at et navn svarende til JHWH var kendt netop i disse sydlige egne mere end hundrede år før Merneptah-stelen nævner Israel. Den bekræfter ikke Bibelens åbenbaring, og den viser ikke, hvem «Shasu af Jhw» var. Men den passer til Bibelens geografi og viser, at navnet er meget gammelt.

Til diskussion

Nogle forskere bruger indskriften til at støtte den såkaldte midjanitiske eller kenitiske hypotese: at dyrkelsen af JHWH kom til Israel fra nomader i syd, fx gennem Moses' svigerfar Jetro. Andre, også mange konservative, peger på, at Bibelen selv knytter HERRENS åbenbaring til Sinaj i dette område, og at «Jhw» her kan være et stednavn. Læsningen af navnet er almindeligt accepteret, men betydningen er uafklaret.

Bibelsteder

2 Mos 3,15 · 2 Mos 3,1 · 5 Mos 33,2 · Dom 5,4 · Hab 3,3 · 2 Mos 6,3