Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Landnam og dommertid

Hasor (Tel Hazor)

Hasor var den største by i Kana'an – «førende blandt alle disse kongedømmer», som Josvabogen siger (Jos 11,10). Udgravningerne har afdækket en storby, der gik under i en voldsom brand, og senere byggerier, som er sat i forbindelse med Salomo.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Udgravningerne på Tel Hazor; tagkonstruktionen beskytter resterne af det kana'anæiske palads
Udgravningerne på Tel Hazor; tagkonstruktionen beskytter resterne af det kana'anæiske palads
Foto: Lev.Tsimbler · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Datering
ca. 2700–732 f.Kr.; brandødelæggelsen af den kana'anæiske by i 1200-tallet f.Kr.
Fundet
Udgravet af John Garstang 1928, Yigael Yadin 1955–58 og 1968 og Amnon Ben-Tor fra 1990
Periode
Landnam og dommertid (ca. 1400–1000 f.Kr.)

Om fundet

Tel Hazor ligger nord for Genesaret Sø ved den gamle hovedvej fra Egypten til Syrien og Mesopotamien. Byen bestod af en øvre by på selve højen og en meget stor nedre by mod nord; i alt ca. 80 hektar, langt større end nogen anden by i Kana'an. Hasor nævnes i egyptiske tekster, i Mari-brevene fra 1700-tallet f.Kr. og i Amarna-brevene, hvor dens konge skriver til farao. Stedet er på UNESCO's verdensarvsliste.

Den kana'anæiske by blev ødelagt i en kraftig brand i 1200-tallet f.Kr. I det store palads på den øvre by var varmen så stærk, at lerstensmurene blev brændt som tegl og basalt sprang. Mange statuer af guder og konger blev fundet med afslåede hoveder og hænder – et tegn på, at angriberne bevidst vanærede byens guder. Derefter lå stedet næsten øde, til en lille landsby opstod.

I 900-tallet f.Kr. blev den øvre by igen befæstet med en dobbeltmur (kasematmur) og en port med seks kamre – næsten magen til portene i Megiddo og Gezer. Fra 800-tallet f.Kr., kong Akabs tid, stammer store anlæg, bl.a. et dybt vandsystem, hvor en trappetunnel førte ned til grundvandet. Byen blev endelig ødelagt af assyrerkongen Tiglat-Pileser III i 732 f.Kr.

Betydning for Bibelen

Hasor belyser flere bibeltekster. Josva indtog byen, dræbte dens konge og brændte den – som den eneste af de nordlige byer (Jos 11,10–13). Senere hører vi om en ny Jabin, konge i Hasor, i Deboras tid (Dom 4,2.24). Salomo befæstede Hasor sammen med Megiddo og Gezer (1 Kong 9,15), og de ens porte på de tre steder passer til det. Endelig fortæller 2 Kong 15,29, at Tiglat-Pileser indtog Hasor, og det svarer til det sidste brandlag. Den store brand viser, at byen blev ødelagt og brændt; hvem der gjorde det, siger fundene ikke direkte.

Til diskussion

Amnon Ben-Tor mener, at israelitterne brændte Hasor i 1200-tallet f.Kr., fordi egypterne og andre fjender næppe ville vanære byens guder; hans kollega Sharon Zuckerman mente, at et oprør i byen var årsagen. Konservative forskere, der går ud fra en tidlig datering (ca. 1400 f.Kr.), henfører et ældre ødelæggelseslag til Josva og branden i 1200-tallet til kampene i Deboras tid (Dom 4,24). Dateringen af «Salomos port» er også omstridt: Yadin satte den i 900-tallet, mens Israel Finkelstein og andre daterer den til 800-tallet.

Bibelsteder

Jos 11,10–13 · 1 Kong 9,15 · Dom 4,2 · Dom 4,24 · Jos 11,1 · 2 Kong 15,29

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.