Hizkijas tunnel

Om fundet

Jerusalems ældste bydel, Davidsbyen, ligger på en smal bjergryg. Byens eneste stærke kilde, Gihon, vælder frem i Kedrondalen på østsiden, nedenfor bymuren. Under en belejring var den udsat. Allerede før Hizkijas tid havde man hugget kanaler og skakter, så man kunne nå vandet, men Hizkijas tunnel løser problemet radikalt: Den fører vandet under bjerget og ud på den vestlige side til en dam ved Tyropæondalen, den senere Siloam-dam.

Tunnelen er ca. 533 meter lang, selv om afstanden i lige linje kun er ca. 320 meter. Den snor sig i en stor S-kurve, og loftet er mange steder kun lidt over en meter højt, men ved den sydlige ende flere meter. Faldet fra kilde til dam er meget lille, så vandet løber langsomt. Arbejderne huggede fra begge ender og mødtes omtrent på midten; man kan stadig se, hvordan hakkemærkerne vender hver sin vej, og hvordan gangene drejer for at finde hinanden. Hvordan de fandt vej gennem klippen, vides ikke sikkert. Måske fulgte de en naturlig sprække i kalkstenen, måske styrede de efter lyden af hinandens hakker.

I dag kan besøgende vade gennem tunnelen med lommelygte, for vandet fra Gihon løber der stadig. Indskriften, der fortæller om gennembruddet, blev fundet nær tunnelens sydlige ende (se Siloam-indskriften).

Betydning for Bibelen

Kongebøgerne slutter beretningen om Hizkija med, at han «lavede dammen og vandledningen og førte vandet ind i byen» (2 Kong 20,20). Krønikebogen er mere præcis: Han stoppede Gihons øvre udløb og ledte vandet ned mod vest til Davidsbyen (2 Krøn 32,30), og han lukkede kilderne uden for byen, så assyrerne ikke skulle finde vand (2 Krøn 32,2–4). Tunnelen passer nøjagtigt til den beskrivelse og til tiden lige før Sankeribs angreb i 701 f.Kr. Esajas kritiserer, at folket satte sin lid til mure og vandværker uden at se hen til Gud (Es 22,9–11). Siloam-dammen, som tunnelen fører til, er også baggrund for Joh 9,7.

Til diskussion

De fleste daterer tunnelen til Hizkija ud fra Bibelen, indskriftens skrift og kulstof-14-målinger af plantestumper i tunnelens puds (offentliggjort 2003), som peger mod omkring 700 f.Kr. Ronny Reich og Eli Shukron har ud fra keramik foreslået, at arbejdet blev påbegyndt noget tidligere, omkring 800 f.Kr. Hvordan tunnelens forløb skal forklares, er også omdiskuteret.

Bibelsteder

2 Kong 20,20 · 2 Krøn 32,30 · 2 Krøn 32,2–4 · Es 22,9–11 · Es 8,6 · Joh 9,7