Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Assyrerne og Juda

Den brede mur i Jerusalem

Et ca. 7 meter tykt stykke bymur fra kongetiden, som blev bygget hen over nedrevne huse. Den viser, at Jerusalem omkring år 700 f.Kr. var vokset ud over Davidsbyen, og den passer til Esajas' ord om, at man rev huse ned for at befæste muren.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Den brede mur fra Hizkijas tid, frilagt mellem husene i Det Jødiske Kvarter i Jerusalem
Den brede mur fra Hizkijas tid, frilagt mellem husene i Det Jødiske Kvarter i Jerusalem
Foto: Ian Scott · CC BY-SA 2.0 · Wikimedia Commons
Den brede mur set oppefra; muren er omkring 7 meter tyk
Den brede mur set oppefra; muren er omkring 7 meter tyk
Foto: Bukvoed · CC BY 4.0 · Wikimedia Commons
Datering
slutningen af 700-tallet f.Kr.
Fundet
Udgravet 1970–1971 af Nahman Avigad i Det Jødiske Kvarter i Jerusalems gamle by
Periode
Assyrerne og Juda (ca. 745–640 f.Kr.)

Om fundet

Efter seksdageskrigen i 1967 blev Det Jødiske Kvarter i Jerusalems gamle by genopbygget, og før byggeriet gravede arkæologen Nahman Avigad mange steder ned under husene. I 1970 stødte hans hold på en usædvanlig mur: omkring 7 meter tyk og bygget af store, ubehuggede kampesten. Ca. 65 meter af den blev frilagt. I dag kan man se en del af den i en fordybning midt i kvarteret.

Muren ligger på den vestlige høj, langt fra den gamle Davidsby, som lå syd for Tempelpladsen. Før fundet mente mange forskere, at Jerusalem i kongetiden kun omfattede Davidsbyen og tempelområdet, og at den vestlige høj først blev beboet langt senere. Avigads mur og andre fund viste, at byen i slutningen af 700-tallet f.Kr. var blevet tre-fire gange så stor og omgivet af en ny mur.

Flere steder er muren bygget direkte oven på huse, der var revet ned for at give plads. Det fortæller om et byggeri under tidspres. Arkæologerne daterer den ud fra keramikken til Hizkijas tid, og den forbindes normalt med hans forberedelser til Sankeribs angreb. Væksten skyldtes formentlig flygtninge fra Nordriget efter Samarias fald i 722 f.Kr. og senere fra Judas landsbyer.

Betydning for Bibelen

Esajas siger til Jerusalems indbyggere: «I talte Jerusalems huse og nedbrød husene for at befæste bymuren» (Es 22,10). Den brede mur, der er bygget hen over nedrevne huse, giver et konkret eksempel på netop det. Krønikebogen fortæller, at Hizkija byggede muren op og «byggede endnu en mur udenfor» (2 Krøn 32,5). Nehemias nævner «Den Brede Mur» i sin beskrivelse af Jerusalems mure (Neh 3,8; 12,38); det var formentlig resterne af samme mur. Fundet viser også, hvor den «nye bydel» (Mishneh), som nævnes i 2 Kong 22,14 og Sef 1,10, lå.

Til diskussion

Dateringen til Hizkijas tid er almindeligt accepteret. Om muren, man ser i dag, er den samme, som Nehemias kalder «Den Brede Mur», kan ikke afgøres med sikkerhed, men mange mener det. Hvor hurtigt og hvorfor Jerusalem voksede, drøftes også.

Bibelsteder

Es 22,10 · 2 Krøn 32,5 · Neh 3,8 · Neh 12,38 · 2 Kong 22,14 · Sef 1,10

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.